Til dig, der har forladt arbejdsmarkedet og er ophørt som godkendt revisor.


Med et seniormedlemskab hos os kan du fortsat følge med i branchens udvikling, holde dit netværk ved lige og støtte revisorfagets politiske arbejde, selvom du ikke længere er aktiv på arbejdsmarkedet.

Som seniormedlem har du adgang til den nyeste viden inden for revision, regnskab, skat og moms, ESG og bæredygtighed samt IT og cybersikkerhed. Gennem vores faglige nyheder får du løbende indsigt i de vigtigste ændringer, tendenser og reguleringer inden for revisorbranchen – direkte i din indbakke.

Samtidig er vi branchens politiske talerør og arbejder hver dag for at sikre revisorernes stemme i den offentlige debat. Gennem høringssvar og tæt dialog med myndighederne giver vi vores besyv med til den lovgivning, der har indflydelse på branchen.

Paragraffer

112

høringssvar blev afgivet 
det seneste år

Som seniormedlem får du også mulighed for at deltage i faglige events og netværksarrangementer, som for eksempel den årlige medlemsdag, hvor du kan møde tidligere kolleger og holde dig orienteret om, hvad der rører sig i branchen. 

Ønsker du at blive medlem? Send os en mail til medlemsservice@fsr.dk. Et seniormedlemskab koster 500 kroner ekskl. moms om året.