14. marts 2023
Mærsk om voksende klimatal: Vi skal nok komme tilbage på sporet
Fragtselskaberne Mærsk og DSV har oplevet modsatrettede tendenser. Mens klimaeffektiviteten hos DSV er steget, oplever Mærsk et fald efter forstyrrelser i forsyningskæderne. En afkobling er nødvendig på sigt, påpeger eksperter.
Ulrik Jørstad Gade
Politisk seniorrådgiver
Artiklen er oprindeligt skrevet af en anden medarbejder
Nedenstående er et resumé. Læs hele artiklen hos Børsen.
Selvom mange af landets største virksomheder har stigende CO2-udledninger, går klimaarbejdet fremad, angiver flere selskaber.
Men det er imidlertid ikke i alle C25-virksomheder, at der bliver ydet mere per udledt ton CO2. Hovedparten af selskaberne med stigende udledninger ønsker imidlertid ikke at fortælle om udviklingen i klimaeffektivitet.
Men det er ifølge Birgitte Mogensen, formand for FSR - danske revisorers Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed, er det væsentligt at kigge på effektiviteten.
"Man bliver nødt til at supplere tallene for CO2-udledning med den relative reduktion. Her skal selvfølgelig ske en afkobling på sigt, men indtil da er det væsentligt for analysearbejdet at have de relative reduktioner med," siger hun.