Deltag på vores kursus og bliv ajourført om det seneste nye på området for generationsskifte og omstrukturering.


Formål

Dette kursus gør dig i stand til at rådgive dine kunder om den bedst mulige model for en omstrukturering og/eller et generationsskifte. Bliv ajourført inden for området og undgå de typiske faldgruber

Målgruppe

Kurset henvender sig til godkendte revisorer og erfarne medarbejdere, der ønsker at være opdateret med den nyeste lovgivning inden for deres felt. Samtidig er kurset relevant for jurister, skattekonsulenter og andre fagfolk, der arbejder – eller ønsker at arbejde mere målrettet – med omstruktureringer og generationsskifter. Med en praktisk tilgang er det nødvendigt, at deltagerne har en grundlæggende forståelse af de mest anvendte modeller inden for omstrukturering og generationsskifte.

Indhold

På kurset kommer vi blandt andet ind på emner som:

  • Ajourføring om aktuelle afgørelser, som er relevante for kursets målgruppe
  • Skattefri fusion/spaltning/tilførsel af aktiver
  • Skattefri aktieombytning
  • Pengetanksreglen, herunder den nyeste praksis om aktive udlejningsejendomsselskaber
  • Overdragelse af virksomheder/aktier med succession til familie
  • Betingelserne for at anvende den nedsatte gaveafgift
  • Relevante generationsskiftemodeller
  • Værdiansættelse mellem interesseforbundne parter

På kurset gennemgår vi praktiske eksempler, som du kan blive inspireret af til dialogen med dine egne kunder, som står over for en omstrukturering og/eller et generationsskifte.

Bliv opdateret på anvendelsen af skattefri omstruktureringer ved gennemførelsen af generationsskifte – og få en opsummering af relevant lovgivning, samt øvrige skattemæssige forhold, herunder en forståelse for den skematiske værdiberegning, og hvordan den anvendes.

På kurset behandler vi blandt andet følgende emner:

Udbytte

Kurset har et praktisk fokus og gør dig i stand til at vælge den bedst mulige løsning for dine kunder. Du bliver godt rustet til at vælge mellem de forskellige muligheder og vil dermed kunne yde en kvalificeret og kompetent rådgivning, der er i overensstemmelse med den seneste lovgivning på området.

Undervisningsform

Kurset er en kombination af indlæg, diskussion og eksempler. Det forventes, at deltagerne er aktive i drøftelser af eksempler og lign.

OE-timer

Kurset giver dig 8 OE-timer inden for "Anden relevant lovgivning og faglige standarder".

Underviser

Vores undervisere er skattespecialisterne Skattepartner, Troels Behnke Skak og Seniorkonsulent, William Brændekilde, begge fra Beierholm.

november 2026
Omstrukturering og generationsskifte
Dato 12. nov. Sted Scandic Odense Hvidkærvej 25 5250 Odense SV Tidspunkt 12. nov. 08.30-16.30
Early bird: 10 % frem til 20. jun. 2026
Pris (ekskl. moms)
Medlem 3.689 kr.
4.099 kr.
Ikke medlem 4.769 kr.
5.299 kr.
Tilmeldingsfrist 9. november

Del til: