FSR – danske revisorer står bag udgivelsen af medlemsmagasinet SIGNATUR. Magasinet har som overordnet målsætning at være et værdifuldt redskab og en inspirationskilde i det daglige arbejde for foreningens cirka 6.000 medlemmer og næsten 1.000 medlemsvirksomheder.


SIGNATUR henvender sig primært til foreningens medlemmer og har desuden relevans for andre fagfolk, som interesserer sig for revision, regnskab, skat, finansiering og jobbet som revisor.

Magasinet tager udgangspunkt i revisorernes dagligdag og faglige virke via praksis-orienterede og handlingsanvisende artikler.

SIGNATUR udkommer fire gange årligt og bliver distribueret med posten til samtlige medlemmer af FSR – danske revisorer. SIGNATUR udkommer også i en online version, vi kalder DIGITAL SIGNATUR. Modtager du allerede vores faglige nyhedsbrev i din indbakke tirsdag og torsdag, vil du automatisk også modtage DIGITAL SIGNATUR.

Modtager du ikke vores nyhedsbrev og dermed DIGITAL SIGNATUR, men vil du gerne læse magasinet? Læs DIGITAL SIGNATUR.

Vil du modtage SIGNATUR med posten?

Medlemmer af FSR – danske revisorer får tilsendt magasinet som en del af deres medlemskab af foreningen. Alle øvrige har dog mulighed for at tegne et årsabonnement på SIGNATUR og få magasinet leveret til døren. Prisen er 480 kroner for et år, og du skal henvende dig til medlemskoordinator Gitte Jensen på mailadressen: gje@fsr.dk, hvis du ønsker at tegne abonnement.