Bæredygtighedsrapportering og erklæringer i praksis med fokus på VSME
Kurset henvender sig til bæredygtighedsrevisorer og andre godkendte og ledende revisorer der ønsker at udvikle og udbygge kompetencer inden for bæredygtighedsrapportering og erklæringer.
Kurset er særligt målrettet bæredygtighedsrapportering og erklæringer i frivilligt regi, og vil kun kort opdatere bæredygtighedsrevisorer på seneste nyt og praksis ift. CSRD som påkrævet af landets få hundrede største virksomheder
Formål
- At give bæredygtighedsrevisorer en opdatering på overordnede ændringer til CSRD og arbejdet som erklæringsafgiver for de virksomheder der er omfattet af CSRD.
- At give bæredygtighedsrevisorer såvel som andre revisorer en introduktion til bæredygtighedsrapportering og erklæringer i frivilligt regi
- At arbejde med en række problemstillinger i praksis i relation til VSME og erklæringer relateret til VSME
Målgruppe
Målgruppen for kurset er bæredygtighedsrevisorer der har fulgt FSRs bæredygtighedsakademi, samt andre godkendte og ledende revisorer der ønsker at kunne rådgive kunder med bæredygtighedsrapportering og afgive erklæringer herpå.
Indhold
På kurset kommer vi blandt andet ind på emner som:
- Intro og seneste nyt
- Opdatering på CSRD rapportering og revisors rolle
- VSME overblik, herunder klimarapportering
- Erklæringer på VSME rapporter
- Revisors planlægning og risikovurdering
- Revisors udførelse
Udbytte
Efter deltagelse vil bæredygtighedsrevisorer have opnået kendskab til nye og reducerede krav inden for CSRD rapportering og revisors rolle og arbejdets omfang ift. dette. Derudover vil deltagerne have fået et praktisk og anvendeligt kendskab til VSME.
Undervisningsform
Dagen vil indeholde en kombination af oplæg fra undervisers side samt praktisk arbejde i grupper hvor der skal arbejdes med en række praktiske problemstillinger.
OE-timer
Du modtager 8 OE-timer, som vi forventer bliver fordelt med 4 OE-timer inden for "Revisions- og erklæringsområdet" samt 4 OE-timer inden for "Anden relevant lovgivning og faglige standarder". Den endelige fordeling bliver dog først fastlagt tættere på kurset.
Underviser
Martin er uddannet statsautoriseret revisor og bæredygtighedsrevisor og er et velkendt navn i branchen fra undervisning på SR akademiet, bæredygtighedsakademiet og fra revisoreksamen.
Martin har en lang baggrund fra faglige afdelinger og som specialist inden for en række af revisors områder.
I det daglige driver Martin NORD advise hvor han rådgiver og supporterer en lang række revisionsvirksomheder som ekstern faglig afdeling, med ISQM og kvalitet, undervisning, værktøjer, revisoreksamen mv.