Omsætning - ÅRL og IFRS 15
På kurset gennemgås den regnskabsmæssige håndtering af omsætning efter ÅRL og IFRS, herunder muligheden for at anvende IFRS 15 som fortolkningsgrundlag under årsregnskabsloven. På kurset gennemgås også de typiske udfordringer fra revisors side, herunder vurderinger af de skønsmæssige elementer der indgår.
Formål
Formålet med kurset er at sætte kursusdeltagerne i stand til at rådgive sine kunder ift. den regnskabsmæssige håndtering af omsætning inden for årsregnskabslovens rammer og med fortolkning efter IFRS, hvilket giver mulighed for at anvende både IAS 11/18 og IFRS 15.
Derudover er formålet at klæde deltagerne på i rollen som revisor når IFRS 15 anvendes som fortolkningsgrundlag, herunder ved gennemgang af de risikofyldte områder og den praktiske håndtering af forholdende.
Målgruppe
Kurset er for dig der ønsker et overblik og en mere praktisk forståelse for den regnskabsmæssige håndtering af omsætning når særligt femtrins modellen anvendes, samt de typiske faldgruber fra både en regnskabsmæssig og revisionsmæssig side.
Indhold
På kurset kommer vi blandt andet ind på emner som:
- De overordnede regler efter både IAS 11/18 og IFRS 15 som kan anvendes under årsregnskabsloven
- Strategiske overvejelser omkring valg af regelsæt
- Femtrinsmodellen under IFRS 15 og de typiske udfordringer
- De typiske revisionsmæssige udfordringer i relation til omsætning af forskellig karakter
Udbytte
Efter kurset vil deltagerne have et overblik over de relevante regnskabsregler og de typiske udfordringer i praksis fra både et regnskabsmæssigt og revisionsmæssigt perspektiv.
Format/Undervisningsform
Kurset afholdes som et webinar hvor der er mulighed for at stille spørgsmål.
OE-timer
Du modtager 1,5 OE-timer inden for "Anden relevant lovgivning og faglige standarder".
Underviser
Martin er et velkendt navn i branchen fra undervisning på SR akademiet, bæredygtighedsakademiet, fra revisoreksamen og en række udvalg
Martin har en lang baggrund fra både faglige afdelinger og som specialist inden for en række af revisors områder.
I det daglige driver Martin NORD advise hvor han rådgiver og supporterer en lang række revisionsvirksomheder som ekstern faglig afdeling, med konsultationer, ISQM og kvalitet, undervisning, værktøjer, salg og generationsskifte, revisoreksamen mv.
Foruden revisionsvirksomheder rådgiver Martin en række af landets største virksomheder med IFRS.
Martin er en meget erfaren underviser, og evner at formidle kompliceret stof på en forståelig og praktisk måde.