Bliv opdateret på den seneste udvikling i regler og praksis inden for selskabsret. Kurset er målrettet SMV-revisor. På vores Ajour!-kurser får du 8 timers efteruddannelse på et fysisk fremmødekursus, hvor du også møder kollegaer fra branchen.
Ajour!-serien kommer omkring emnerne revision, regnskab, skat & moms, selskabsret, tilsyn og digitalsering. Serien er målrettet SMV-revisor, og fokuserer på den praktiske anvendelighed af undervisningen. Læs mere på https://www.fsr.dk/ajour
Kurset henvender sig til praktikeren, der gerne vil holde sig opdateret omkring den seneste selskabsretlige lovgivning.
Fokus på det faglige og det praktisk anvendelige
På dette kursus får du:
- Bliv ajour med de væsentligste ændringer og opdateringer inden for selskabsret, som SMV-revisor beskæftiger sig med
- Styrket dine evner til at anvende den selskabsretlige lovgivning korrekt og dermed bliver du endnu bedre til at rådgive dine kunder om selskabsretlige forhold
- Et overblik over de typiske fejl og faldgruber i forbindelse med selskabsretlige erklæringer og transaktioner.
Kurset omhandler et udvalg af gængse selskabsretlige transaktioner omfattet af selskabsloven, som rammer SMV-revisors bord. Det detaljerede kursusprogram vil først blive fastlagt umiddelbart inden afholdelse.
I tæt dialog med vores undervisere sørger vi naturligvis for, at undervisningen indeholder aktuelle emner og at der er tilstrækkelig variation i kursets indhold fra år til år.
Undervisningsform
Kurset er en kombination af indlæg, diskussion og eksempler.
OE-timer
Kurset giver dig i alt otte OE-timer indenfor området Anden relevant lovgivning og faglige standarder.
Afvikling over hele landet
Vi afvikler dette kursus i alt 3 steder i Danmark i månederne september, oktober og december 2023. Det giver dig mulighed for at deltage når og hvor det passer dig bedst.
Underviser
Vores undervisere på Ajour! Selskabsret bliver selskabsretlige eksperter med fokus på SMV-segmentet og som har stor indsigt i SMV-revisors arbejdsopgaver. Underviseraftalen er endnu ikke indgået.
Erfaringer fra tidligere år
Ajour! Selskabsret har i tidligere år været et af vores højest ratede kurser og vi kan især fremhæve følgende udtalelser fra tidligere år:
- ”Der blev leveret nogle rigtig gode pointer. Tak for det”
- ”Jeg var yderst tilfreds med undervisningen. Yderst relevant undervisning hvor jeg følte mig beriget efter kurset - og vil gå så vidt som at sige at det er det bedste kursus jeg har været på i år.”