22. maj 2026

Nyheder og pressemeddelelser

Bliv en del af FSR - danske revisorers bestyrelse

Er du netop optaget på – eller allerede godt i gang med – SR-Akademiet med ambition om at blive statsautoriseret revisor? Så er der nu en unik mulighed for at blive en del af bestyrelsen hos FSR – danske revisorer, revisorbranchens egen forening og interesseorganisation.


Billede af Martin Borch Serholt

Martin Borch Serholt HR- og direktionskonsulent
znfr@sfe.qx 4187 0864



Hvorfor skal du være med?

Revisorbranchen er i rivende udvikling med nye, spændende initiativer og samfundsrelevante opgaver. Som bestyrelsesmedlem får du mulighed for at præge denne udvikling og bidrage med dine perspektiver som SR-studerende. Vi søger en engageret repræsentant, der kan bringe nye og spændende perspektiver til bestyrelsesarbejdet.

Hvad får du ud af det?

  • Strategisk indflydelse: Vær med til at forme fremtiden for revisorbranchen.
  • Netværk: Bliv en del af en professionel og velfungerende bestyrelse med bred repræsentation fra revisorbranchen.
  • Kompetenceudvikling: Udvikl dine kompetencer som bestyrelsesmedlem og få værdifuld erfaring.

Bestyrelsens arbejde

FSR – danske revisorer arbejder for at styrke revisorbranchen og sikre høj kvalitet, faglighed og tillid til det arbejde, revisorer udfører. Foreningen varetager revisorbranchens interesser, understøtter medlemmernes kompetencer og bidrager til gode rammevilkår.

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for at lede foreningen i overensstemmelse med vedtægterne, sikre en forsvarlig og effektiv drift samt at fastlægge den strategiske retning, herunder hvordan formålet omsættes til konkrete initiativer og værdi for medlemmerne.

Bestyrelsen består af en bestyrelsesleder og op til 11 medlemmer. Den mødes som udgangspunkt til fire halvdagsmøder årligt samt til et årligt todages bestyrelsesseminar, generalforsamling og konstituering. Herudover afholdes der løbende kortere Teams-møder efter behov, typisk fire gange årligt.

Som bestyrelsesmedlem er det en forudsætning, at du forbereder dig til møderne og deltager aktivt i drøftelserne på møderne. Du forventes at bidrage konstruktivt til beslutninger og bringe dine perspektiver i spil. Du bidrager dermed til bestyrelsens samlede arbejde og repræsenterer samtidig de studerendes perspektiv som SR-studerende.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • kan repræsentere de studerende på SR-Akademiet
  • brænder for strategisk arbejde og udviklingen i revisorbranchen
  • vil engagere dig med tid og erfaring i bestyrelsens arbejde
  • har stærke kommunikations- og samarbejdsevner.

Hvordan ansøger du?

Send din ansøgning og CV senest den 12. august 2026 via dette link. Har du spørgsmål, kan du kontakte underdirektør Lene Lind på mail lli@fsr.dk eller på telefon +45 2128 8974.

Udpegning af kandidaturet sker af bestyrelsen i september forud for valget på foreningens generalforsamling den 23. september 2026.

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
1 person forklarer en anden at hvis du er ansat i en medlemsvirksomhed, så kan du blive interessemedlem gratis
Læs mere