15. marts 2022

Nyheder og pressemeddelelser Pressemeddelelse Historisk

De største revisionsnetværk opsiger samarbejdet med russiske firmaer

Revisorbranchen reagerer skarpt på krigen i Ukraine. De største revisionsnetværk har opsagt samarbejdet med netværksfirmaerne i Rusland og Hviderusland. FSR – danske revisorer bakker op om disse tiltag.


Billede af Anders Lau

Anders Lau Pressechef
nyn@sfe.qx 4193 9147


Billede af Camilla Hesselby

Camilla Hesselby Vicedirektør
pur@sfe.qx 2556 4196



De største globale revisionsnetværk har valgt at bryde forbindelsen til deres netværksfirmaer i Rusland og Hviderusland. Det sker som en reaktion på Ruslands invasion af Ukraine.

På samme tid gør flere af revisionsnetværkene, i en række udtalelser, opmærksom på, at de ikke længere vil servicere eller samarbejde med russiske og hviderussiske virksomheder, der er sanktioneret, herunder eksempelvis statsejede virksomheder og offentlige institutioner.

FSR – danske revisorers konst. admin. direktør Camilla Hesselby har følgende kommentar til branchens reaktion:

”Revisorbranchen tager skarpt afstand fra den russiske aggression i Ukraine. Vi bakker fuldt op om de revisionsnetværk, som har valgt at opsige samarbejdet med netværksfirmaerne i Rusland og Hviderusland, som reaktion på krigsudbruddet. Det er en rigtig beslutning i lyset af den humanitære katastrofe, som verden i øjeblikket er vidner til. Jeg håber, at branchens reaktion vil bidrage til at lægge ekstra pres på Rusland, så der hurtigt kan findes en fredelig løsning”, siger Camilla Hesselby.

Nedenfor kan du læse udtalelserne fra de globale revisionsnetværk:

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber