Dobbeltarbejde er dumt arbejde

Hvidvask og terrorfinansiering skal bekæmpes effektivt og målrettet. Derfor har vi en omfattende europæisk hvidvasklovgivning, som endda udvides yderligere i 2027. Revisorerne er én af de brancher, som yder et vigtigt bidrag til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. I Danmark er vi den sektor, som underretter næstmest efter bankerne.

Men der er enkelte steder, hvor revisorer – og andre som er underlagt underretningspligt – er pålagt dobbeltarbejde, der ikke giver mening. Det ser vi blandt andet i "Know Your Customer"-processen, hvor revisorer og flere andre brancher skal indhente oplysninger fra flere myndigheder om de samme kunder – til gene og byrde for både revisionsvirksomheder og deres kunder.

Vi foreslår en fælles løsning til samling af centrale kundedata, hvor virksomheder omfattet af hvidvaskloven nemt kan indhente kundens identitetsoplysninger ét sted i stedet for selv at indsamle dem fra kunderne og flere forskellige steder hver gang. Det vil reducere dobbeltarbejde og spare både virksomheder og kunder for en masse besvær. Det tiltag vil styrke kontrollen med hvidvask og mindske den administrative byrde. Og det giver god mening at pålægge myndighederne ansvaret for, at disse oplysninger er opdaterede og korrekte, da det er data, som de allerede sidder inde med.

Af de tusindvis af sager, som der hvert år underrettes om, er det kun en brøkdel, der handler om det, som de fleste mennesker forstår ved hvidvask eller terrorfinansiering. De fleste underretninger fra revisorer handler således om ret banale sager, hvor virksomhedens ledelse eller ejer har blandet virksomhedens økonomi og egen privatøkonomi sammen på en ulovlig måde. Her er et godt eksempel, at revisor skal underrette om allerede berigtigede kapitalejerlån – det vil sige situationer, hvor en kunde har trukket penge ud af sit selskab uden at betale skat af dem.

Uanset at det ikke længere er selskabsretligt ulovligt at låne pengene, og uanset at revisor allerede har sørget for, at regnskabet er rettet, og den korrekte skat er betalt, og uanset at revisor har beskrevet forholdet i erklæringen, så skal revisor i langt de fleste tilfælde stadig lave en underretning, fordi skattelovgivningen har været overtrådt.

Når der sker mange underretninger om banale forhold, som ikke fører til opklaring af noget som helst, så risikerer vi, at de alvorlige sager forsvinder blandt underretningerne som nålen i høstakken – eller den rygende pistol drukner i ligegyldigheder og compliance.

Det siger noget om den danske måde at håndhæve EU-reglerne på, at antallet af underretninger er nået til astronomiske højder, og endnu engang er det måske et eksempel på, at vi i Danmark gerne vil være dem, som ”overholder reglerne bedst og mest”.

Der er rum for andre mere effektive tilgange til arbejdet på hvidvaskområdet. Vi foreslår derfor en bagatelgrænse for, hvornår revisor skal foretage underretning til Hvidvasksekretariatet. Hvis de mindste skatte- og afgiftssager sorteres fra, vil det frigøre ressourcer hos både revisorer og myndigheder til at prioritere de sager, hvor der er mistanke om egentlig hvidvask af udbytte fra kriminalitet eller finansiering af terrorisme.

Der er generelt behov for en ny fortolkning af reglerne, der både kan reducere unødigt dobbeltarbejde for revisorerne og reducere antallet af nyttesløse informationer hos myndighederne.