06. juli 2022

Nyheder og pressemeddelelser Pressemeddelelse Historisk

Fortsat pæn vækst i revisorbranchen

Store dele af erhvervslivet har oplevet stigende vækst i 2021. Det har naturligvis også smittet af på revisorbranchen, som oplever vækst for niende år i træk, viser ny undersøgelse.


Billede af Anders Lau

Anders Lau Pressechef
nyn@sfe.qx 4193 9147


Billede af Lone Strøm

Lone Strøm Administrerende direktør
yf@sfe.qx 2262 8113



Omsætningen i revisorbranchen stiger igen. Således steg omsætningen i branchen fra 21,6 milliarder kroner i 2020 til 23,2 milliarder kroner i 2021. Det svarer til en stigning på syv procent. Dermed har der været konstant vækst i revisorbranchen ni år i træk (se figur). Det viser FSR – danske revisorers brancheanalyse for 2022, der baserer sig på data fra Danmarks Statistik.

Fremgangen i revisorbranchen skyldes ifølge administrerende direktør i FSR – danske revisorer, Lone Strøm, både en stigning i salg af klassiske revisionsydelser, men også i branchens forskellige rådgivningsydelser:

"Det er alle revisionshusenes kerneydelser, som vokser. Det gælder både revision, men også branchens rådgivningsydelser. Ser man på hele erhvervslivet, er billedet det samme. Der er generel høj vækst og efterspørgsel. Det slår naturligvis også igennem i revisionsbranchen," siger Lone Strøm.

Udvikling i omsætning

Anm.: Omsætningen er opgjort som samlet salg i mia. kr. i løbende priser for branchegruppen Revision og bogføring.
Kilde: Danmarks Statistik (FIKS33)

En vigtig del af forklaringen på væksten i revisorbranchen er branchens høje produktivitet. Produktiviteten, som måles i værditilvækst per årsværk, er steget med næsten 30 procent på 10 år.

"Revisorbranchen har været igennem en digital transformation i de senere år. Det har sammen med et generelt højere uddannelsesniveau i branchen, bidraget til at øge produktiviteten. Nye teknologier og automatisering af manuelle processer betyder, at branchen kan levere mere højproduktive produkter og services til gavn for deres kunder. Det er en meget sund og positiv udvikling," siger Lone Strøm.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber