16. april 2026
Fra kiosken på Tåsinge med Anders And-blade til kryptoadvokat, der stopper lovforslag
At Payam Samarghandi endte med at have en finger med i spillet, da et lovforslag blev fejet af bordet, og at han overhovedet endte som advokat specialiseret i digitale værdier og beskatning af dem, skyldes tilfældig timing: Tilfældigvis var han aktiv i det ungdomsliberale miljø, samtidig med at Bitcoin kom frem, og – senere – var han tilfældigvis førsteårsfuldmægtig, da skattemyndigheder og klienter begyndte at forholde sig til kryptoværdier. Han uddyber i det her portræt de afgørende tilfældigheder og reflekterer over, hvordan alt fra sygedage til arbejdsdage i sine flygtningeforældres kiosk på Svendborg-egnen har formet ham, til i dag at stille spørgsmål ved, om der egentlig findes advokater, der forstår, hvordan det er at arbejde hårdt.