Fremtidens revisorbranche – hvordan sikrer vi talenterne?

Fremtidens revisorbranche var på dagsordenen, da vi afholdt livestream direkte fra Folkemødet i Allinge.

Siden 2015 er antallet af godkendte revisorer faldet fra 3600 til 3000 – et fald på 18 procent. Samtidig nærmer en stor andel af godkendte revisorer sig pensionsalderen, og så er der markant færre kvinder, der – til trods for, at de bliver i branchen – vælger at blive godkendte revisorer.

Dette om kvinder i branchen er bare nogen af de fund, som professor ved CBS, Thomas Riise Johansen sammen med et forskerteam, har gjort sig i rapporten ’Auditors in Denmark’ fra foråret 2025. Her sammenkøres 20 års registerdata til en masse interessant data, der blandt andet gør os klogere på, hvilke uddannelsesveje der giver den bedste forudsætning for at blive SR, hvilken betydning gymnasielle karaktergennemsnit har, hvordan kønsfordelingen ser ud i branchen - og meget, meget mere.

Og forskningen er vigtig, for det er på mange måder en brændende platform, vi som branche står over for og en problematik, der kalder på granskning, debat og bud på de gode løsninger. Lige præcis dét gjorde et stærkt panel, da de på Folkemødet drøftede, hvordan både vejene til, og kulturen i, revisorbranchen kan styrkes, så flere vælger at gå hele vejen og blive godkendt revisor.

Panelet bestod af:

• Thomas Riise Johansen, professor ved CBS, som satte debatten ind i en større samfundsmæssig kontekst blandt andet med indsigter og referencer fra sin forskning.
• Chresta Egeberg Salling, partner i Grant Thornton, som delte erfaringer fra praksis og nedslagspunkter fra sin egen vej mod autorisation.
• Amalie Wettendorff, revisortrainee hos Beierholm og en af de unge fra vores nyligt lancerede kampagne, ”Det, der tæller”. Hun delte sine overvejelser om balance og fleksibilitet, som er vigtige parametre for unge under uddannelse i dag.
• Sidst, men ikke mindst, sad Lone Strøm, administrerende direktør i FSR – danske revisorer, i panelet og bidrog med stort branchekendskab og et strategisk perspektiv på den vigtige dagsorden for vores branche.

Panelets bud – tempo, kultur og kvinder i branchen

En af de centrale pointer i debatten var, at vejen til autorisation ikke behøver at være et kontinuerligt forløb i højt tempo uden pauser. For mange unge oplever et forventningspres om at skynde sig hele vejen frem til SR-titlen – men flere i panelet opfordrede til, at revisionshusene stopper op og gentænker det tempo, som medarbejderne rådes til at uddanne sig i.

"Der er en norm om at gå den direkte vej," sagde Amalie Wettendorff. "Der hvor jeg er, har det dog været helt acceptabelt at tage et stop på vejen og finde ud af, om det er den rigtige vej at gå."

Det billede blev bakket op af Chresta Egeberg Salling:

"Der er nogen, der sidder og kigger på den her karrieresti og tænker: Det løber godt nok hurtigt. Jeg skal først tage en HD, så en cand.merc.aud., og så skal jeg videre. Det, tror jeg, kan være overvældende. Vi skal kigge på vores branchen og spørge os selv, om det ok, at nogen kollegaer stopper op på nogen af de her nedslagspunkter?"

Ifølge Lone Strøm handler det også om de strukturelle løsninger: "En af nøglerne er, at revisionshusene skal blive endnu bedre til at lave individuelle aftaler med deres medarbejdere. Hvad er det, der passer til den enkelte?"

Også Thomas Riise Johansen understregede vigtigheden af at tale åbent om kulturen i branchen. Han pegede på, at branchen med fordel kan se ind i forskellige tilgange til karriere og mindede om, at udvikling sagtens kan eksistere side om side hermed.

Der var enighed i panelet om at gentænke vejen mod at blive statsautoriseret revisor.

Revisoreksamenen blev også nævnt som en potentiel barriere for mange, fordi processen opleves som uigennemsigtig og presset. Der var enighed i panelet om, at hvis flere skal tage springet og blive SR, skal både kultur, forløb og rammer gentænkes.

Hertil pointerede Lone Strøm: "Vi skal gøre noget for at gøre det mere spiseligt, og vi skal til at gennemanalysere det her område og prøve at se, hvordan vi kan lave SR-eksamen på en anden måde. Kan vi få folk hurtigere igennem på grundstoffet i det at være revisor og så bagefter bygge noget specialisering på? Vi skal blive bedre til at uddanne til den brede revision og så bygge specialisering ovenpå. Den proces går vi i gang med nu i regi af FSR’s bestyrelse, og jeg skal nok orientere løbende i processen, hvad vi arbejder med og hen imod.”

Bag tallene: Hvem går hele vejen – og hvem fravælger?

Data fra Thomas’ forskning viser tydeligt, at vejen til autorisation ikke er ens. For studerende på fuldtidsstudier (HA + CMA, det såkaldte Track 1) ligger andelen, der går hele vejen til SR, mellem 20 og lidt over 25 procent.

På Track 2 – hvor cand.merc.aud. læses sideløbende med et andet fuldtidsstudie – ligger andelen lidt højere, fra knap 30 til cirka 35 procent.

Den højeste andel finder vi blandt dem, der tager HD-vejen (Track 3), hvor mellem 45 og lidt over 50 procent bliver autoriseret – men tallene kræver nuancering. For de HD'ere, der også gennemfører cand.merc.aud., men som ikke er ansat i branchen på CMA-tidspunktet, er chancen for at ende som SR betydeligt lavere. Det estimeres, at op mod halvdelen af disse HD’ere faktisk står uden for branchen, når de afslutter CMA. Med et forsigtigt bud betyder det, samlet set,t at det kun er omkring 10-20 procent af alle nyansatte HD’ere, der sandsynligvis ender som godkendte revisorer.

Derudover viser data, at kvinder fravælger SR i langt højere grad end mænd – selvom de bliver i branchen. Op mod 55-70 procent af kvinderne fortsætter i revisorbranchen uden at tage autorisationen, mens det kun gælder for 20-25 procent af mændene. Den samme tendens gør sig gældende for HD’ere: Flere kvinder end mænd bliver i branchen, men vælger ikke at tage cand.merc.aud.’en.

Andelen af statsautoriserede kvinder i Danmark er samtidig langt lavere end i flere andre lande, hvilket understreger behovet for at sætte ind. Det er en stor del af talentmassen, der mistes, og der blev i panelet fremhævet et ønske om, at vi i fremtiden i langt højere grad stiler efter en jævn og ligelig fordeling mellem kønnene. Hvis den udvikling skal vendes, skal der sættes fokus på de rammer og forventninger, der kan virke hæmmende, særligt for kvinder, samt på at skabe bedre plads til fastholdelse, rollemodeller og balance.

Hvis vi vil have flere – og mere mangfoldige – talenter til at tage springet hele vejen til SR, skal vi forstå de forskelle, der gør sig gældende på tværs af både uddannelsesveje og køn. Det kræver fleksibilitet, rollemodeller og en kultur, hvor flere oplever, at autorisationen er en realistisk og ønskværdig mulighed.

Desuden bliv der i debatten peget på, at branchens image i høj grad er præget af et gammeldags syn på professionen. At revisorer for eksempel alle elsker tal og arbejder i Excel ark. Men vores fag handler i lige så høj grad også om evnen til at kunne analysere og kommunikere komplekse forhold samt formidle viden og skrive klart og præcist – kompetencer, der er afgørende i en moderne revisionsrolle.

Hvis vi vil have flere talenter til at tage springet hele vejen til SR, skal vi forstå de forskelle, der gør sig gældende på tværs af både uddannelsesveje og køn.

Se eller gense hele debatten og få alle indsigterne