Hvordan tilpasser revisorrollen sig fremtidens udfordringer: Indsigter fra foreningens faglige udvalg

Revisors rolle er under kraftig forandring. Opgaverne bliver mere komplekse, og teknologien udvikler sig hurtigt. Samtidig bliver revisors ansvar for at sikre tillid og gennemsigtighed større, især i en tid, hvor samfundet i stigende grad kræver ansvarlighed fra både virksomheder og offentlige institutioner. Vi har talt med forpersonerne for de faglige udvalg, som hver især giver deres bud på, hvordan fremtidens revisorrolle vil udvikle sig – og hvad det vil kræve at være på forkant

Tillid som nøgleord i den offentlige sektor

Lars Jørgen Madsen, forperson for Det Offentlige Udvalg, peger på en stigende efterspørgsel efter revisors ydelser, særligt i forhold til tillid:

”I forhold til den offentlig sektor har vi som revisor en helt særlig rolle – en rolle som er helt grundlæggende for vores tillid til de offentlige institutioners virke. Udover at vurdere om regnskabet er rigtigt, skal vi også vurdere, om institutionens dispositioner – altså dem der rammer regnskabet – er i overensstemmelse med love, regler og aftaler. Samtidig skal vi vurdere, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved driften af institutionen. Med andre ord efterspørges ”tillid” mere end nogensinde før – derfor er der også stor efterspørgsel efter revisors ydelser i fremtiden.”

Når Lars Jørgen Madsen ser fremad, forudser han flere og nye rapporteringskrav i den offentlige sektor samt et voksende behov for revisors tillidsstempel. Effektivisering gennem digitalisering vil også stille nye krav til revisors indsigt, og fremtidens revisorer vil være i konstant læring for at kunne følge med udviklingen.

En datadrevet fremtid med klassiske kompetencer

Men tillid og ansvar er ikke kun nøgleord i den offentlige sektor. Også i skattemæssige opgaver ser vi, at data og teknologi bliver centrale temaer, som Klaus Okholm, forperson for Skatteudvalget, fremhæver. Han understreger, hvordan revisors rolle forandres af datadrevne løsninger:

”Skatteområdet - særligt for selskaber - bliver mere og mere datadrevet. Der bliver fortsat fokus på processer og compliance, som jo er klassiske revisordiscipliner, men revisors opgaver bliver også at verificere og sikre troværdige data, der blandt andet indsamles ved hjælp af AI.”

Trods teknologiske fremskridt ser Klaus fortsat behovet for specialistviden som afgørende: ”Allerede nu ser vi et behov for at skabe et samspil mellem det klassiske skattefaglige og det datadrevne og digitale. Når det er sagt, tror jeg, at der fortsat vil være et stort behov for dybe skattefaglige kompetencer, alene på grund af det antal af nye komplekse regler, der fortsat strømmer til, både nationalt og globalt.”

Med de stigende rapporteringskrav og en mere kompliceret lovgivning vil Skatteudvalget fortsat have fokus på retssikkerhed på skatteområdet. Målet er at påpege uhensigtsmæssigheder og sikre, at reglerne er både forståelige og anvendelige.

God skik – et pendul i bevægelse

Når teknologi og data spiller en større rolle i revisors arbejde, bliver det vigtigt at reflektere over, hvordan dette påvirker branchens standarder og "god skik". Peter Rasborg, forperson for Responsumudvalget, reflekterer over, hvordan kunstig intelligens kan påvirke revisors praksis:”Hvis vi leger med tanken, at revisionsopgaver i fremtiden kan løses helt eller delvist af AI, hvad sker der så med god skik? Det er en spændende tanke,” fortæller Peter. Teknologiens indtog betyder, at større revisionsvirksomheder allerede udfører avancerede dataanalyser, og dette skaber nye måder at tænke revision på. Responsumudvalget holder nøje øje med denne udvikling, da den kan udfordre forståelsen af god skik. Fundamentet vil altid være bestå af kompentencer, uafhængighed og fyldestgørende konklusioner.  

”Jeg ser det som et pendul, der svinger mellem to yderpunkter – mellem det værdibaserede (sund fornuft og skepsis) og det regelrettede. Her svinger pendulet i dag mere og mere henimod reglerne. Vi håber, at pendulet snart når et toppunkt, hvor det igen svinger mod værdierne.”

Reguleringen i branchen er i konstant udvikling, og nye versioner af internationale revisionsstandarder og vejledninger introducerer løbende flere regler, som revisorer skal efterleve. Den øgede regulering påvirker også definitionen af "god skik," der i stigende grad bliver baseret på tjeklister og standarder fremfor sund fornuft og professionel skepsis. 

I forhold til bæredygtighedsrapportering og erklæring herom, så oplever medlemmerne i Responsumudvalget , at der endnu ikke er standarder for god skik på dette nye erklæringsområde, og derfor læner udvalget sig mere op af de traditionelle anskuelser om god skik.

Når vi spørger formanden, hvad han ser i krystalkuglen for fremtiden, svarer han:

”Hvor du i gamle dage havde en statsautoriseret revisor, som var alment uddannet og havde bred faglig viden – der har vores fag ændret sig en hel del, fordi tingene går meget stærkere. De godkendte revisorer er derfor mere specialiserede og bliver erklæringsgivere på mere konkrete opgaver. Det ser vi allerede i dag, hvor der hos de større revisionsvirksomheder allerede er en opdeling af revisorer baseret på specialer, for eksempel revisorer der arbejder med den finansielle sektor og revisorer der arbejder med bæredygtighed. Det stiller flere og større krav til os i Responsumudvalget. Vi er i forvejen en samling mennesker i vores udvalg, der favner bredt rent fagligt. Men fremadrettet - med AI og bæredygtighed - skal vi favne endnu bredere,” runder Peter af.

Flere samfundsemner lander på revisors bord

Mens teknologien ændrer selve revisors opgaver, ser Marie Voldby fra Bæredygtighedsudvalget en fremtid, hvor revisors rolle også udvides til at dække flere komplekse samfundsemner som bæredygtighed. Hun ser en fremtid, hvor revisors analytiske tilgang og tillidsrolle bliver stadig vigtigere:”Jeg mener, at revisorbranchen har en meget vigtig rolle at spille inden for bæredygtighed - og i det hele taget i relation til virksomhedernes samspil med det omkringliggende samfund. Det er komplekse problemstillinger, som verden og vores virksomheder står over for.

Marie peger på, at flere komplekse samfundsemner vil lande på revisors bord, og det kræver en stærk branche, der er god til at samarbejde på tværs af fagområder. ”Og derfor bliver det kun mere vigtigt at holde fast i revisorbranchens særlige rolle, og at være gode til at bringe den i spil sammen med mange andre fagkompetencer,” supplerer Marie.

Når paletten af nye emner udvider sig, vil det kræve et tæt samarbejde med både interne og eksterne stakeholders,” tilføjer hun.

Uafhængighed og global regulering som pejlemærker

Jesper Brønd-Jensen, forperson for Etikudvalget, påpeger, at revisorernes uafhængighed er blevet endnu vigtigere, i takt med at bæredygtighedsrapportering får mere opmærksomhed:

”Etikudvalget fokuserer på reguleringer omkring uafhængighed, som er blevet mere omfattende i de senere år – herunder også meget aktuelt med debatten om, at verifikatorer (andre erklæringsafgivere med anden baggrund end revisor) kan afgive erklæringer om virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Jesper uddyber:

”Reguleringen omkring uafhængighed har gennem de seneste år gennemgået en betydelig udvikling. Så vi sparrer med hinanden i Etikudvalget om forståelsen og rækkevidden af uafhængighedsreglerne – blandt andet vores notater om fee cap for EU-PIE, artikel 5-fortolkninger, notat om rotation, notat om komponentrevisor samt notater om uafhængighed i forbindelse med afgivelse af erklæringer på bæredygtighedsrapporteringer. Uden Etikudvalgets arbejde, ville dette være overladt til de enkelte medlemsfirmaer.”

Etikudvalget har desuden stor fokus på global regulering, som kan udfordre danske revisionshuse, især de mindre af slagsen. ”Vi har i Etikudvalget stor fokus på at omfavne alle medlemmer og deres interesser – herunder særligt udviklingen i IESBA Code, der kan give anledning til udfordringer i en dansk sammenhæng. I Danmark har vi nemlig et betydeligt antal mindre virksomheder, der er underlagt revision, men som i udlandet ville blive anset som meget små virksomheder uden krav om revision eller revisorerklæringer. Vi ser det derfor som en vigtig rolle at kunne medvirke til at binde et meget globalt regelsæt sammen til en lokal dansk kontekst.”

Vi spiller en central rolle i bekæmpelse af kriminalitet

I takt med de stigende krav spiller revisorbranchen også en central rolle i bekæmpelsen af kriminalitet, herunder hvidvask og terrorfinansiering. Robert Fosbo, forperson for Hvidvaskudvalget, forklarer, hvordan revisionsbranchen er blevet en vigtig aktør i denne kamp:

”Hvidvaskloven er en meget omfattende lov, og revisorbranchen har brugt - og bruger - enorme ressourcer for at leve op til reglerne og sikre en høj kvalitet i efterlevelsen. Der skal ikke herske tvivl om, at vi ønsker at være medspiller i at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Derfor arbejder Hvidvaskudvalget også for, at der er den rette proportionalitet i tilsynet og kontrollen af efterlevelsen af hvidvaskreglerne, da det er i alles interesse.”

Når vi kigger på fremtiden, understreger Robert, at videndeling og erfaring er et vigtigt led i bekæmpelsen af kriminelle handlinger – også på tværs af brancher såsom banksektoren. Derfor er en stor del af Hvidvaskudvalgets arbejde også at opretholde og udbygge allerede etablerede fora, da det har en præventiv funktion - herunder også afbødningen af risikoen for, at brancherne kan blive misbrugt til hvidvask- eller terrorfinansering.

En branche i konstant udvikling

Samlet set står revisorbranchen over for store forandringer. Fra Skatteudvalgets fokus på retssikkerhed og datadrevne løsninger til Bæredygtighedsudvalgets arbejde med nye erklæringsområder, er det klart, at revisors rolle kun bliver mere kompleks. Men som Peter Rasborg fra Responsumudvalget bemærker: "Udvikling er en naturlig del af vores branche. Vi revisorer er gode til at omgås mennesker, og det er i samspillet mellem teknologi og menneskelig etik, at vi vil finde vores fremtidige rolle."

Indsigterne fra foreningens faglige udvalg viser, at revisors rolle ikke blot handler om tal, men om at bygge bro mellem regler, teknologi og tillid – en opgave, der bliver stadig vigtigere i årene, der kommer.