21. april 2020
IAASB-vejledning under COVID-19
Den internationale standardsætter på revisionsområdet udgiver vejledninger på udvalgte områder, som er særligt påvirket af COVID-19.
Heidi Roger Martens
Chefkonsulent, cand.merc.aud.
Artiklen er oprindeligt skrevet af en anden medarbejder
IAASB har udgivet en vejledning, ”Highlighting Areas of Focus in an Evolving Audit Environment Due to the Impact of COVID-19”, hvori IAASB forsøger at vejlede revisorerne på udvalgte områder.
Læs første udgivelse – kun tilgængelig på engelsk.
Udgivelsen omhandler blandt andet følgende i lyset af COVID-19 og indflydelsen på virksomhederne og dermed revisionen:
-
Risikoidentifikation og rette revisionsmæssige tilgang
-
Revisionen skal tilpasses ændringen i omstændigheder, forretningsgange, interne kontroller mv.
-
Overvejelser om intern styring og kvalitetssikring af revisionsteamets arbejde, når arbejdet udføres på anden vis (fx hjemmefra)
-
Mulig øget risiko for besvigelser eller fejl
-
Vigtigheden af at udvise professionel skepsis ved udførelse af revisionshandlinger
IASSB's vejledning indeholder herefter en grafisk visning af relevante ISA’er og særlige overvejelser, man bør foretage i tilknytning hertil.
IAASB planlægger at inkludere følgende emner i serien. De to første bliver publiceret først og forventes at være tilgængelige i uge 17 eller 18.
-
Auditor Reporting
-
Going Concern
-
Subsequent Events
-
Auditing Accounting Estimates
-
Public Sector Audit Considerations
Se i øvrigt også Accountancy Europe’s overblik med link til relevante COVID-19-sites og udgivelser på tværs af hele Europa.