”Jo større frihed fondene har, jo større forskel kan de gøre for samfundet”

Tekst/Peter Kondrup Maul, journalist, Dansk Erhverv

Kim Füchsel er en del af en lille, men eksklusiv klub. Som den femtende kvæstor siden 1888 har han det overordnede ansvar for økonomien i Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet.

”Kvæstorerne før mig har blandt andet været nationalbankdirektører, nationaløkonomer og andre finansuddannede personer. Så jeg føler mig bestemt i fint selskab,” siger Kim, der tiltrådte posten i 2020 efter en lang karriere i revisionsbranchen – heraf over tre årtier som partner i PwC.

At Kims mailsignatur i dag rummer titlen ”kvæstor”, skyldes egentlig Carlsbergfondets stifter, J.C Jacobsen. Han havde en stor forkærlighed for antikkens Rom, hvor quaestorer var embedsmænd med ansvar for statens finanser – og derfor lod han titlen indføre i fondets fundats.

”I dag dækker titlen over en funktion, der minder om en moderne CFO-rolle,” forklarer Kim Füchsel. ”Jeg har ansvar for regnskab, budget og porteføljepleje – og så har jeg en rådgivende rolle over for bestyrelsen i forhold til lovgivning og good governance.”

På tide at lovgivningen moderniseres

Kim Füchsel har arbejdet med fondsverdenen i mange år – også længe før han overtog posten som kvæstor. Derfor har han også fulgt arbejdet med revisionen af fondsloven meget tæt.

I juni kom det såkaldte Fondsudvalg med en betænkning, der indeholdt forslag til at modernisere reglerne for ikke-erhvervsdrivende fonde (som fx Ny Carlsbergfondet) og bringe dem tættere på reglerne for erhvervsdrivende fonde (som fx Carlsbergfondet).

Og for Kim Füchsel, der til daglig beskæftiger sig med begge typer af fonde, er det godt, at man nu får moderniseret lovgivningen.

”Der er ingen tvivl om, at der har været et stort behov for at opdatere reglerne. Den gamle lov var utidssvarende og alt for kortfattet. Nu får vi en klarere struktur, større klarhed og en mere tidssvarende regulering,” siger han.

Som Kim fortæller, indeholder loven for ikke-erhvervsdrivende fonde i dag meget få paragraffer. Og selvom det kan lyde enkelt og fornuftigt, giver det også en risiko for manglende klarhed, mener Kim Füchsel.

For eksempel er der i dag ikke noget register over de danske fonde og deres aktiviteter. Det skal de nye regler nu råde bod på – og det er fornuftigt, siger Kim Füchsel:

”Jeg kommer med en baggrund som revisor gennem mange år. Og som revisor er det helt naturligt, at der stilles krav til selskaber, foreninger og alle andre, der vil drive aktivitet i det danske samfund. Det bør også gælde for fonde. Der skal være styr på, hvem der driver hvilke aktiviteter.”

Større frihed og mere ansvar til bestyrelserne

Men ud over at sikre mere transparens vil ændringerne i lovforslaget frem for alt kunne sikre større frihed for fondene – og dermed også give mere ansvar til bestyrelserne, siger Kim Füchsel.

For eksempel vil bestyrelserne få større frihed til at tilrettelægge investeringer, og det vil blive mere overskueligt at ændre i fundatserne, som for eksempel ved sammenlægninger af fonde.

Derudover vil fondene bedre kunne lægge midler til side eller at spare op. Og det kan give fondene bedre mulighed for at realisere formålet i deres fundatser:

”Lige nu er reglerne sådan, at de almennyttige fonde skal uddele deres overskud hvert år. Og den tanke er som udgangspunkt god. Men det gør det for eksempel svært for mindre fonde at spare op til at støtte et stort fyrtårnsprojekt – selvom det måske ville kunne have større impact”, siger Kim og tilføjer: ”Jeg tror, at den større frihed, bestyrelserne får, vil være til gavn for samfundet”.

Havde foretrukket ’byggeklodsmodellen’

Kim Füchsel ser mange fordele i lovforslaget. Men der er også områder, han havde håbet, man havde taget grundigere fat – ikke mindst nu hvor man endelig er i gang med en større revision af reglerne for første gang siden 1991.

For eksempel havde han gerne set, at man generelt havde taget udgangspunkt i det, han kalder for ”byggeklodsmodellen” – altså at man ville differentiere kravene alt efter fondenes størrelse, ligesom man gør i årsregnskabsloven.

”De små fonde skal ikke overbelastes af bureaukrati, men de store fonde, som har større samfundsmæssig betydning, og som i forvejen lever op til høje standarder, kan godt tåle at blive målt på flere parametre”, siger Kim Füchsel.

På samme måde havde Kim Füchsel håbet, at man havde afskaffet den såkaldte kapitalmodel, som er helt speciel for de almene fonde. Og desuden, at man – i forhold til reglerne for revision og regnskab – havde taget udgangspunkt i henholdsvis internationale revisionsstandarder og årsregnskabsloven i stedet for at definere særlige krav, som kun gælder for de almene fonde.

Men alt det er – som Kim Füchsel bemærker – nok kun noget, som generer regnskabs- og revisionsspecialister.

Håber, at de nye regler kan vække fondsinteressen hos flere revisorer

Som en, der har beskæftiget sig indgående med fondsverdenen siden årtusindskiftet, glæder Kim Füchsel sig i hvert fald over, at der endelig sker en revision af reglerne.

Samtidig håber han, at den nye lov vil få flere revisorer til at interessere sig for og specialisere sig i fondsområdet. Både for fondenes skyld – som har brug for revisorer, som forstår den særlige lovgivning og praksis, som knytter sig til fondene – men bestemt også for revisorernes skyld:

”Når man først forstår, hvad fondene laver, og hvor stor en rolle de spiller i samfundet, er det enormt fascinerende at arbejde med”, siger Kim Füchsel og fremhæver som eksempel, hvordan fondsejede virksomheder i 2022 bidrog med knap en fjerdedel af Danmarks samlede værditilvækst.

Samtidig, siger han, er det på et personligt plan meget berigende at arbejde med Danmarks fonde: ”I dag taler vi meget om purpose. Alle fonde er som udgangspunkt født med et stærkt purpose. De er til for at trække vores samfund i en bedre retning.”

Derfor går Kim Füchsel heller ikke op i, om hans venner og bekendte ved, hvad en kvæstor er eller laver. ”Men jeg går op i, at så mange som muligt i Danmark kender til den kæmpe forskel, som fondene gør for samfundet”, slutter han.