13. februar 2026
Kommentarer til udvalgte afgørelser – Om at være eller ikke være en “ægte” balancepost – Om genoptagelse af skatteansættelsen, ansættelsesfrister og balanceposter
Sagen i SKM2025.552.LSR begynder med et selskab, der i december måned 2017 anmoder om en ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Anmodningen skyldtes, at selskabet havde periodiseret en del af sin indkomst forkert og derfor ønskede indkomsten henført til det korrekte indkomstår. Det, der begyndte som en “simpel” anmodning om at flytte indkomsten til det korrekte indkomstår, endte som følge af den ordinære ansættelsesfrist med også at handle om balanceposter.