Læring fra hvidvasktilsyn bør udbredes mere

Erhvervsstyrelsen har udgivet sin årsberetning om erhvervsrettet kontrol og tilsyn for 2025. Den indeholder blandt andet et eksempel, hvor en revisionsvirksomhed efter at have fået påtaler og påbud klarede sig igennem et opfølgende tilsynsbesøg uden tilsynsreaktioner.

Det er et stærkt eksempel på, at tilsynsbesøg kan løfte i den rigtige retning. Det er godt nyt for lige præcis den revisionsvirksomhed, som casen handler om, og det er dårligt nyt for lige præcis de kriminelle, der kunne tænke sig af være kunder der.

Men de ting, som denne specifikke revisionsvirksomhed lærte, kan også komme mange andre revisionshuse til gavn. Vi kan styrke hele hvidvaskbekæmpelsen, hvis alle de forpligtede enheder får mere detaljeret og præcis information om, hvordan de konkret skal efterleve hvidvasklovgivningen.

Derfor kunne jeg godt ønske mig, at Erhvervsstyrelsen brugte deres årsberetning til at løfte niveauet hos alle underretningspligtige.

Årsberetningen er en oplagt mulighed for at oplyse os andre om, hvad det præcist var, den pågældende revisionsvirksomhed gjorde, for, at tilsynet kunne gå tilfreds hjem fra det opfølgende tilsynsbesøg.

Eksemplet viser for mig, at danske revisorer har evnen til at løse opgaven og meget gerne vil løse opgaven, men at der ikke nødvendigvis er en tilstrækkelig klarhed over, hvordan opgaven skal løses.

Der må være tale om en systemfejl eller mangel på vejledning, hvis det kun er muligt at leve op til reglerne efter, at man har haft besøg af tilsynet. Vil vi fra foreningens side derfor opfordre Erhvervsstyrelsen til i langt hørere grad at være konkrete ift. de erfaringer, de drager fra deres tilsynsbesøg. Så ikke kun den enkelte revisor bliver bedre, men så det kommer hele branchen til gavn.

Dette er særligt vigtigt, givet at styrelsen ifølge årsopgørelsen selv vurderer, at de på hvidvaskområdet er tilsynsmyndighed for over 14.000 underretningspligtige.

En interessant observation ift. antallet af underretningspligtige er, at de godkendte revisionsvirksomheder udgør cirka 1.100 af de i alt cirka 14.000. Det er dog værd at bemærke, at de 1.100 revisionsvirksomheder også indeholder holdingselskaber til godkendte revisionsvirksomheder. Disse holdingselskaber er ikke omfattet af finansieringen af hvidvasktilsynet med revisorer og revisionsvirksomheder, hvilket indikerer, at de derfor ikke bør indgå i opgørelsen over de underretningspligtige. Antallet af underretningspligtige revisionsvirksomheder skal efter styrelses egne oplysninger i stedet udgøre et sted mellem 400-450 revisionsvirksomheder, hvis det skal give et retvisende billede af tilsynsopgaven og hvor stor en andel af det samlede antal underretningspligtige virksomheder, de godkendte revisorer udgør. Det må trods alt have en betydning for tilsynets tilrettelæggelse, om de underretningspligtige revisionsvirksomheder udgør cirka 8 % af tilsynets subjekter eller cirka 3 %.

Den godkendte revisor som eksempel

Beretningen dækker flere faggrupper, men de fremhævede eksempler omhandler meget ofte godkendte revisorer. Jeg mener selvfølgelig, at der skal være fokus på revisorområdet, men beretningens eksempler kan give den opfattelse, at det udelukkende er hos de godkendte revisorer, at tilsynet oplever problemer. Hvis Erhvervsstyrelsen vil fortælle om kontrol og tilsyn bredt, så kunne beretningen med fordel vise flere eksempler fra hele paletten af ikke-finansielle brancher. Dette for at flere skal kunne lære af eksemplerne, og særligt fordi, at de godkendte revisorer trods alt udgør en meget lille del af det antal virksomheder, som er underlagt tilsyn i styrelsen.

Et konkret eksempel (side 8) har overskriften: Undersøgelse af en godkendt revisor. I eksemplet fremhæves det, at revisoren kom i søgelyset på grund af skiftende mønster i aktiviteten. Her tyder alt altså på, at der er tale om en revisionsvirksomhed, der er holdt op med at være revisionsvirksomhed og i stedet er gået i seng med de kriminelle. Det kan ingen jo forsvare, og det er kun positivt, at tilsynsmyndigheden har afdækket dette. Men det siger næppe meget om revisionsbranchen som helhed og er læringen for os andre, at vi skal lade være med at gå i seng med de kriminelle?

Min opfordring er derfor, at Erhvervsstyrelsen fremover bruger årsberetningen mere aktivt til at gøre os alle sammen klogere.

Det vil både gøre livet lettere for de underretningspligtige og for tilsynet – og samtidig vil det gøre livet vanskeligere for de kriminelle, som hele hvidvaskindsatsen har til formål at bekæmpe.