​Modul: Skab målbare resultater med biasbevidst ledelse (Del 1)

Vil du styrke din ledelsesstil og skabe et mere inkluderende arbejdsmiljø – med positiv effekt på både samarbejde og forretning? Deltag i den første workshop ud af to.

I denne online workshop dykker vi ned i, hvordan ubevidste bias påvirker dine beslutninger, dine medarbejdere og din kultur – og hvordan du aktivt kan bruge biasbevidsthed som et strategisk ledelsesværktøj.

Hvad får du ud af det?

✔ En stærkere og mere bevidst ledelsesstil med fokus på at reducere bias
✔ Konkrete værktøjer til at bruge data i arbejdet med diversitet og inklusion
✔ Kunne navigere i uformelle magtstrukturer og ledelsesroller
✔ Redskaber til at tiltærkke og fastholde gennem inkluderende praksis
✔ Forståelse for gruppedynamikker – og hvordan de påvirkes af bias

✔ Inspiration til at implementere simple, men effektive nudges, der styrker inklusion og forretningen.

Mellem de to workshops får du adgang til en eksklusiv podcastserie, hvor dine refleksioner og læring fortsætter. Podcastserien giver dig nye perspektiver, dilemmaer og eksempler fra virkeligheden, da serien er skræddersyet til revisorbranchen. Du er velkommen til at dele den med dine kollegaer.

Del 1: Ubevidste bias d. 23. oktober kl. 09.00–11.00

Bias er effektive genveje i hjernen – men når vi ikke er bevidste om dem, kan de skabe blinde vinkler og begrænse innovation og forretningsmuligheder. Hvis vi ikke er bevidst om bias, kan de styre, hvordan vi træffer beslutninger.

Del 2: Psykologisk tryghed d. 12. november kl. 09.00–11.00

Anden workshop bygger videre med fokus på psykologisk tryghed og magt i relationer – og hvordan du skaber et miljø, hvor alle tør byde ind. Det anbefales at deltage i begge workshops for størst udbytte.

Mød underviserne

Christina Lundsgaard Ottsen, kognitiv psykolog og Ph.d. i tværkulturel diversitet
Gine Maltha Kampmann, direktør i Tænketanken EQUALIS