Muligheder for misbrug af kompensationsordninger

De mange nationale kompensationsordninger, der er iværksat i forbindelse med COVID-19, er både samfundsmæssigt vigtige og har stor betydning for både små og store virksomheder samt deres ansatte.

Der er i regeringen, Folketinget, hele embedsværket og de faglige organisationer blevet arbejdet hårdt for at finde løsninger til gavn for de fleste interessenter.

Arbejdet med kompensationsordningerne er sket med en helt uset hastighed og er i sagens natur således ikke nødvendigvis gennemarbejdet med samme grundighed, som den normale proces giver tid til. Der har ikke været tid til en langvarig høringsfrist, hvor interessenter kunne komme med gennemarbejdede kommentarer, en grundig gennemgang af risici samt en omfattende afdækning af fejl- og misbrugsmuligheder.

Det betyder ikke, at grundlaget for kompensationsordningerne ikke er blevet gennemarbejdet grundigt, men som statsministeren selv indledte med i sin først optræden om COVID-19-krisen: Alle laver fejl, når tingene sker med sådan et tempo.

Den største risiko for misbrug af ordningerne skal nok findes i særligt 3 metoder:

• De velkendte karruseller, der mere eller mindre bunder i organiserede køber- og sælgerselskaber i et netværk. Her vil sælgerselskaberne måske kunne misbruge kompensationsordningen for tabt omsætning.

• Hvidvask, der er set anvendt i forbindelse med fiktive og for høje faktureringer. Denne metode kan benyttes i kompensationsordningen om omkostningsdækning, således at fiktive fakturaer søges dækket.

• Lønkompensationsordningen vil blive søgt misbrugt med fiktive ansættelser, underliggende provisionsaftaler arbejdergiver og medarbejder imellem eller afregning med sort økonomi fra arbejdergiver til medarbejder for uberettiget modtaget kompensation.

I disse 3 scenarier foreligger der naturligvis massivt dokumentfalsk. Efterfølgende vil virksomhederne måske lade sig tvangsopløse, før en revisionsproces kan iværksættes.

Men ud over de mere åbenlyse misbrugsmuligheder vil der også kunne opstå en lang række fejlmuligheder, hvor enten misinformation, manglende viden eller simple fejlindberetninger vil betyde forkert udbetaling af kompensationstilskud til virksomheder.

Den godkendte revisors fornemste opgaver bliver her at få afdækket disse forsøg på misbrug af ordningerne samt minimere flest mulige fejl. Dette vil bl.a. blive ved helt almindelige revisionsprocesser som forespørgsler, efterprøvelse og kontrol.

Det er her vigtigt at sætte fokus på, at med det forventede massive antal ansøgninger i de forskellige kompensationsordninger vil den efterfølgende kontrol indebære et betydeligt pres på den godkendte revisor, både af hensyn til den ressourcemæssige situation, hvor denne opgave vil falde sammen med andre løbende revisionsopgaver, men også på baggrund i de strafmæssige konsekvenser, der er, hvis ordningerne bliver misbrugt.