09. oktober 2020

Corona Hjælpepakker - Generelt Historisk

Ny aftale skal genstarte dansk eksport efter corona

Aftale om 27 nye initiativer i en pakke til genstart af eksporten er indgået. Initiativerne skal hjælpe danske eksporterhverv gennem corona-krisen


Billede af Heidi Roger Martens

Heidi Roger Martens Chefkonsulent, cand.merc.aud.
uez@sfe.qx 4193 3165

Artiklen er oprindeligt skrevet af en anden medarbejder



Coronapandemien udfordrer fortsat dansk erhvervsliv og derfor er der indgået en aftale om genstart af dansk eksport med 27 initiativer for 485 millioner kroner.

Det er resultatet af en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om genstart af dansk eksport.

Aftalen lægger op til at styrke dansk eksport inden for fire områder:

1. Adgangen til erhvervsrejser lettes gennem fem initiativer, der bl.a. omfatter styrket kommunikation om rejserestriktioner og løsning af mobilitetsbarrierer gennem et erhvervsrejsehold.

2. Den internationale markedsføring øges og eksportfremmeindsatsen styrkes gennem ti initiativer.

3. E-handlen, digital omstilling og nye serviceløsninger styrkes gennem fire initiativer.

4. Grøn genstart, investeringer og risikovillig kapital understøttes gennem otte initiativer.
 

Læs den politiske aftale her (link til pdf på Erhvervsministeriets hjemmeside)

Få overblikket over de 27 initiativer i nedenstående tabel.

Oversigt initiativer genstart dansk eksportKilde: Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om Genstart af dansk eksport af den 8. oktober 2020

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber