25. februar 2026

Nyheder og pressemeddelelser Medlemsnyt

Ny og opdateret håndbog om værdiansættelse

Arbejder du med værdiansættelse i forbindelse med generationsskifter, transaktioner eller skattesager? Så kan du nu hente en opdateret og udvidet håndbog, der afspejler nutidig praksis og dokumentationskrav.


Du kender nok det klassiske “blå hæfte” fra 2002 – en fast reference for dig som revisor om værdiansættelse. Nu er hæftet tilbage i en opdateret og udvidet version.

Opdateret til nutidig praksis

De grundlæggende modeller er velkendte. Men forudsætninger, datagrundlag og krav til dokumentation har ændret sig. Bogen sætter fokus på forhold, der kræver særlig faglig opmærksomhed fra dig som revisor. I den nye udgave får du:

  • En gennemgang af de centrale værdiansættelsesmetoder
  • Konkrete eksempler på fastlæggelse af afkastkrav
  • En uddybning af rabatter og præmier
  • Et særskilt fokus på værdiansættelse af immaterielle aktiver
  • Praktiske eksempler, anbefalinger og værktøjer

Hvornår er DCF-modellen det rette valg? Hvordan håndterer du usikkerhed i budgetter og diskonteringsrenter? Og hvornår bør du afvige fra standardmodellerne? 

Publikationen giver et samlet overblik og er et praktisk arbejdsredskab, du kan bruge direkte i dine opgaver.

Bogen indeholder en gennemgående case om Rosendahl Design Group, som illustrerer den strategiske og finansielle analyse i praksis. Det giver indblik i, hvordan en værdiansættelse kan struktureres fra analyse til konklusion med blik for de faglige skøn, der ofte er afgørende.

Bogen er skrevet af Thomas Plenborg, professor hos CBS, Anders Madsen, partner hos AMC Consulting, Tinus Bang Christensen, partner hos Deloitte og Jacob Erhardi, partner hos EY. Studie- og understøttelsesfonden har bevilliget midler til bogens udgivelse.

Bogens forfattere

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
1 person forklarer en anden at hvis du er ansat i en medlemsvirksomhed, så kan du blive interessemedlem gratis
Læs mere