Ungarbejdere kan tjene 10.000 kroner mere skattefrit

Fra 2024 har ungarbejdere mulighed for at yde en ekstra skattefri indsats. I forbindelse med Finansloven er det besluttet at lempe beskatningen ansatte under 18 år.


Har din virksomhed ungarbejdere ansat, kan de fra næste år se frem til at kunne arbejde flere timer, før de trækkes i skat. Fra 2024 stiger det skattefri bundfradrag for personer under 18 år nemlig fra 38.000 kroner til 48.000 kroner. Fremover vil man altså have samme bundfradrag, uanset om man er under 18 år eller over. Konkret betyder det, at de 120.000 beskæftigede ungarbejdere i Danmark får mulighed for at tjene 10.000 kroner ekstra om året, før de skal betale indkomstskat.

Det forhøjede bundfradrag er aftalt i forbindelse med årets finanslov. Finansministeriet vurderer, at 20.000 unge har indtægter over det nuværende loft.

Du kan læse mere om reglerne for fritidsarbejde på borger.dk (https://www.borger.dk/arbejde-dagpenge-ferie/Fritidsjob)

Del til: