Har du brug for et rentefrit A-skattelån?

A-skat og AM-bidraget for oktober 2020 blev udskudt til betaling i maj 2021. Hvis du har indberettet beløbet rettidigt i oktober, har du nu mulighed for at låne et tilsvarende beløb, som herefter skal betales tilbage senest den 1. maj 2023. Fristen for låneansøgning er den 22. juni 2021.


Det er muligt at søge om et rentefrit A-skattelån, der svarer til summen af den A-skat og det AM-bidrag, din virksomhed indberettede for perioden oktober 2020. Hvis du har ændret indberetningen for perioden til et mindre beløb end det oprindelige, vil lånebeløbet også blive mindre.

Du har mulighed for at søge om et rentefrit A-skattelån for følgende periode:

Store virksomheder Oktober 2020 – med frist for indberetning den 30. oktober 2020 og frist for betaling den 17. maj 2021 (udskudt fra 30. oktober 2020).
Små og mellemstore virksomheder Oktober 2020 – med frist for indberetning den 10. november 2020 og frist for betaling den 31. maj 2021 (udskudt fra 10. november 2020).


Sådan søger du

Det er muligt at søge frem til 22. juni 2021 via virk.dk, og det forventes, at du får svar på din ansøgning inden for 12 bankdage. Lånet skal betales tilbage på skattekontoen senest den 1. maj 2023.

Såfremt du får lånet, skal du være opmærksom på, at du også fremover indberetter din skat, moms eller afgifter til tiden. Ellers skal du straks betale lånet tilbage. Se flere betingelser for at være berettiget til lånet på virk.dk.

 

Del til: