Skattestyrelsen udsætter oplysningsfristen for selskaber
Skattestyrelsen har udskudt selskabernes oplysningsfrist til den 25. august som følge af it-problemer.
Så kan du godt hive den store Mayland-kalender frem og sætte et stort fedt kryds ud for fredag d. 25. august klokken 9.00. Det er nemlig absolut sidste tidspunkt, du kan indsende det årlige oplysningsskema til Skattestyrelsen. Fristen var egentlig den 30. juni, men da skattemyndighederne har haft store problemer med deres it-system, er den blevet udsat. For at undgå overbebyrdede it-systemer i august, vil det dog være klogt, at du så vidt muligt gennemfører indberetningen allerede i juni og juli.
Vær opmærksom på, at oplysningsfristen for borgere og selvstændige erhvervsdrivende med frist den 1. juli 2023 fastholdes som hidtil.