Nu er det slut med 1.000-kronesedlen
Fra 31. maj 2025 er det slut med at bruge 1.000-kronesedler. Nationalbanken indleder nu udfasningen af Danmarks største seddel.
I takt med at digitaliseringen også omfatter betalinger og overførsler, er der i mindre grad brug for pengesedler, og da den store 1.000-kroneseddel i dag primært bruges som værdiopbevaring og mere lyssky aktiviteter, har Nationalbanken besluttet at udfase sedlen.
Beslutningen er god for en række forretninger og butikker, da det dels kan være med til at mindske antallet af kontantrøverier, dels kan mindske byrden i forhold til at skulle have tilstrækkeligt med byttepenge i kassen.
Ny serie på vej
Som virksomhed skal du sørge for at få brugt eventuelle 1.000-kronesedler inden den 31. maj 2025, hvor sedlen endegyldig er fortid. Der er altså ret god tid.
Stadig behov for kontanter
Selvom vi snart siger farvel til 1.000-kronesedlen, skal kontanter også i fremtiden være et sikkert og effektivt betalingsmiddel for borgere og virksomheder. Nationalbanken har derfor igangsat et arbejde mod en ny seddelserie.
Samtidig hjemkalder Nationalbanken sedler fra og med 1944-seddelserien til og med 1997-seddelserien og gør disse sedler ugyldige.