Betalingsfristerne for A-skat og AM-bidrag er udskudt
I disse coronatider kan din virksomhed have behov for ekstra likviditet. Der er hjælp på vej, da juni-betalingen for A-skat og AM-bidrag samt tilbagebetalingsfristen for A-skattelån udskydes.
Folketingets partier har besluttet at sikre virksomheder ekstra likviditet ved at udskyde fristen for juni-betalingen af A-skat og AM-bidrag til januar 2022.
Derudover flyttes tilbagebetalingsfristen for A-skattelåneordningen med 12 måneder. Her flyttes fristen fra 1. november 2021 til 1. november 2022.
Oversigt over de nye betalingsfrister
|
|
|
Oprindelig betalingsfrist |
Ny betalingsfrist |
|
Udskydelse af den ordinære betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag i juni 2021 |
Små og mellemstore virksomheder
Store virksomheder |
10 juni 2021
30 juni 2021 |
31. januar 2022
17. januar 2022 |
|
Udskydelse af tilbagebetalingsfrist for A-skattelåneordning for indbetalt A-skat og AM-bidrag i januar 2021 |
Små og mellemstore virksomheder |
1. november 2021 |
1. november 2022 |
Indberetningsfristerne er stadig de samme
Vær opmærksom på, at indberetningsfristerne for A-skat og AM-bidrag for juni 2021 stadig er de samme. Hvis ikke du indberetter i tide, kan du risikere, at Skattestyrelsen fastsætter et skønsmæssigt beløb og desuden udsteder en afgift på 800 kroner.
Du skal derfor stadig huske at indberette A-skat og AM-bidrag efter følgende frister:
- Små og mellemstore virksomheder: 10. juni 2021.
- Store virksomheder: 30. juni 2021.