18. december 2025

ESG og bæredygtighed

Omnibus-aftalen i EU ændrer rammerne for bæredygtighedsrapportering: Hvad betyder det for dig?

EU’s omnibuspakke har ændret rammerne for bæredygtighedsrapportering. FSR – danske revisorer og Dansk Erhverv er gået sammen for at give virksomheder, revisorer og rådgivere praktisk vejledning til at navigere i ændringerne som følge af omnibus.


Billede af Sigurd Larsen Seerup

Sigurd Larsen Seerup ESG- og bæredygtighedskonsulent
fvfr@sfe.qx 4187 0914



Med EU’s omnibuspakke ændres Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) markant. De nye regler betyder, at færre virksomheder bliver direkte omfattet af de lovpligtige krav til bæredygtighedsrapportering. Kun virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning på mere end €450 mio. omfattes – og det er en betydelig ændring i forhold til det oprindelige CSRD fra 2023.

Samtidig er EU’s ’Stop-the-clock’-direktiv indført. Direktivet udskyder ikrafttrædelsen for udvalgte virksomhedstyper, lige som de de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS’er) revideres. Opsummeret skaber de mange ændringer og nye krav et komplekst landskab, hvor det både for virksomheder og deres rådgivere kan være svært at svare på: Hvem skal rapportere på hvad – og hvornår?

Få overblikket med ny publikation

Sammen med Dansk Erhverv har vi udarbejdet en publikation, der giver et klart overblik over, hvilke virksomhedstyper, der bliver omfattet af CSRD efter omnibuspakken, og hvornår rapporteringspligten træder i kraft. Publikationen giver samtidig svar på, om din virksomhed potentielt i stedet kan være omfattet af de danske krav om redegørelse om samfundsansvar, hvis virksomheden ikke falder ind under CSRD.

Publikationen kan samtidig bruges som grundlag for dialog – internt i virksomheden mellem ledelse, regnskabsansvarlige og bæredygtighedsansvarlige – og i samarbejdet med revisorer og rådgivere om, hvordan rapporteringen gribes an i praksis.

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
1 person forklarer en anden at hvis du er ansat i en medlemsvirksomhed, så kan du blive interessemedlem gratis
Læs mere