Bias i Bagagen

En podcast fra Kulturakademiet – for dig, der leder i revisorbranchen. Hvordan påvirker bias dine beslutninger som leder? Vi vender dilemmaer, mønstre og virkelighedsnære valg sammen med branchefolk og eksperter.


Bias i bagagen er en podcast fra Kulturakademiet i FSR – danske revisorer. Her sætter vi ord på hverdagsdilemmaer og bias i ledelse – med afsæt i revisorbranchens virkelighed. 

Episode 04

Hvad står i vejen for, at flere kvinder når til tops i revisorbranchen? Vi taler om karriereveje, ligestilling og strukturelle barrierer – og hvordan revisionsvirksomheder kan arbejde konkret for at bringe flere talenter i spil.

I studiet: Christina Lundsgaard Ottsen, Gine Maltha Kampmann og Lone Strøm sammen med vært Lene Lind. 

Musik produceret af Frede

Episode 03

Hvad har nye medarbejdere egentlig brug for at spejle sig i? Vi diskuterer, hvordan vores opfattelser om, hvad det vil sige at være en god mentor kan være farvet af bias. Vi tager hul på et dilemma, der stiller skarpt på, om en mere introvert og stille medarbejder er det rigtige valg som mentor – eller om vi (ubevidst) foretrækker en mere udadvendt type, når vi vælger kulturformidlere. 

I studiet: Christina Lundsgaard Ottsen og Gine Maltha Kampmann sammen med vært Lene Lind.

Musik produceret af Frede

Episode 02

Hvornår er en medarbejder klar til ledelse – og hvilke antagelser styrer vores vurderinger? Vi undersøger, hvordan misforståede hensyn og ubevidst bias kan spænde ben for talentudvikling, og hvordan du som leder kan gribe det anderledes an.

I studiet: Christina Lundsgaard Ottsen, Gine Maltha Kampmann, Emma Buch Hollænder og Anders Lund sammen med vært Lene Lind. 

Musik produceret af Frede

Episode 01

Hvordan støtter du en medarbejder, der lærer grundigt – men langsomt? Vi ser på, hvordan bias og forventninger former vores syn på læring, effektivitet og præstation – og hvad du som leder kan gøre for at skabe plads til forskellige udviklingskurver. 

I studiet: Christina Lundsgaard Ottsen, Gine Maltha Kampmann, Emma Buch Hollænder og Anders Lund sammen med vært Lene Lind. 

Musik produceret af Frede

Del til: