Rådgiverdagene 2025
Skattestyrelsen inviterer i samarbejde med FSR - danske revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Cereda og Landbrug & Fødevarer til Rådgiverdagene, der afholdes fem steder i landet i september 2025.
Rådgiverdagene indeholder indlæg fra Skattestyrelsen med aktuelle emner, der er sammensat i samarbejde med de fire arrangører for eventen.
Deltag i Rådgiverdagene nær dig
Rådgiverdagene afholdes i 2025 fem forskellige steder i landet, så du kan deltage, hvor det passer dig:
- 16. september: Sagro, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
- 17. september: Hotel Kompas, Østerbro 27, 9000 Aalborg
- 18. september: Hotel Kryb I Ly Kro, Kolding Landevej 160, 7000 Taulov
- 24. september: Nordsjællands Konferencecenter, Gydevang 39-41, 3450 Allerød
- 25. september: VKST, Fulbyvej 15, 4180 Sorø
Deltagelse i Rådgiverdagene koster 995 kr. + moms og er inklusiv materiale og forplejning. Tilmeld dig inden den 15. august.
Få OE-timer
Deltagelse i Rådgiverdagene giver efteruddannelsestimer. Efter kurset modtager deltagerne et kursusbevis, hvor fordelingen af obligatoriske efteruddannelsestimer fremgår.
Glæd dig til at opleve
Vi har sammensat et spændende program med aktuelle emner, der holder dig opdateret på seneste nyt fra Skattestyrelsen:
Vigtigste resultater fra Skattestyrelsens stikprøverevision (compliance) og eksempler på andre kontrolindsatser for erhverv
Få indsigt i udvalgte resultater af Skattestyrelsens kontrolindsats
Vi gennemgår konsekvenser ved anvendelse af underleverandører, der ikke opfylder krav om tilbageholdelse af skatter og indbetaling af disse. Endvidere gennemgås konsekvenserne ved modtagelse/anvendelse af fiktive fakturaer.