Vi står midt i en tid, hvor cybertruslerne vokser, reguleringerne strammes, og kravene til governance og compliance bliver stadig mere komplekse. For at navigere sikkert kræver det både overblik og handlekraft – og netop dét sætter vi fokus på med Sikkerhed & Revisionskonferencen 2025.
Konferenceudvalget og FSR - danske revisorer inviterer til årets Sikkerhed & Revision-konference den 28.-29. august 2025. Over de to dage dykker vi ned i en bred vifte af temaer: fra IT-sikkerhed i praksis, OT-sikkerhed og krisestyring til governance, risk & compliance og intern revision. Vi ser nærmere på, hvordan nye reguleringer og love – som for eksempel DORA, EU’s digitale regelsæt og den nye bogføringslov – påvirker vores måde at arbejde på, og hvordan vi kan omsætte kravene til konkret værdi og bedre modstandskraft.
Konferencen kombinerer strategiske perspektiver med praktiske erfaringer og giver deltagerne indblik i alt fra automatiserede kontroller og kvantitative risikovurderinger til revision af nye teknologier som GenAI. Vi sætter også fokus på mere uventede vinkler, som for eksempel hvordan du bedst kommunikerer i interviewsituationer – med hele din person, ikke kun dine ord. Du finder hele programmet lige her:
Program for Sikkerhed & Revision 2025
Uanset om du arbejder med IT-sikkerhed, revision, risikostyring eller compliance, er konferencen din mulighed for at hente ny inspiration, opdatere din viden og styrke dit netværk på tværs af brancher.
Glæd dig til to dage spækket med indsigt, netværk og konkrete værktøjer til din hverdag.
Vi håber at se rigtig mange i år – gengangere såvel som nye ansigter.
Praktiske oplysninger
Konferenceudvalget består i år af:
- Michael Clement, PwC (ISACA Denmark Chapter) - Forperson
- Stine Juhl-Hansen, Danfoss, (IIA)
- Tomas Hellum, Decision Focus (ESL)
- Thomas Kühn, Deloitte (FSR – danske revisorer)
Efteruddannelse
Deltagelse i konferencen giver et antal CPE-timer, som deltagerne selv er ansvarlige for at vurdere. Godkendte revisorer optjener OE-timer indenfor revision. Det endelige timeantal opgøres umiddelbart før konferencen afholdes.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte Mette Conradsen, FSR - danske revisorer på tlf. 4187 0875 eller mail mco@fsr.dk.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding skal ske senest fredag den 27. juni 2025, hvis du vil garanteres overnatning fra torsdag til fredag.
Vær opmærksom på:
- der vil være et no-show gebyr på 500 kr., hvis man ikke melder rettidigt fra til deltagelse i middagen
- der vil være et no-show gebyr på 1.000 kr., hvis man ikke melder rettidigt fra til overnatning
Ønsker du at ændre din tilmelding?
Ønsker du at ændre din tilmelding, skal du kontakte Mette Conradsen på mco@fsr.dk. Det gælder både ændring af din overordnede tilmelding og valg af spor.
Afmelding af deltagelse i middag eller overnatning er vigtig af hensyn til forpligtelser overfor hotellet og skal ske så hurtigt som muligt for at sikre konferencens fortsatte lave pris. Vær opmærksom på evt. no-show gebyrer ved udeblivelse.