Skattepolitisk status efter regeringsdannelsen: Visse af FSR – danske revisorers anbefalinger genfindes i regeringsgrundlaget – men retssikkerheden mangler fortsat

Det nye regeringsgrundlag indeholder en række initiativer, som flugter med anbefalingerne i FSR – danske revisorers skatteudspil Tid til tillid.

Særligt på områder som regelforenkling, byrdereduktion, konsekvensvurderinger og implementering af EU-regulering bevæger regeringen sig i en retning, som vi længe har efterlyst.

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at regeringsgrundlaget kun i begrænset omfang adresserer de retssikkerhedsmæssige udfordringer på skatteområdet, som udgør en central del af Tid til tillid.

Byrdereduktion og regelforenkling

Regeringen sætter et mål om at reducere erhvervslivets administrative byrder med 25 procent frem mod 2035 svarende til omkring 30 mia. kr. Derudover etableres en ekspertgruppe med udfordringsret på erhvervsrettet regulering, og der indføres et nyt afvikl eller forklar-princip for regler, som påfører virksomhederne administrative byrder.

Initiativerne ligger tæt op ad flere af anbefalingerne i Tid til tillid, hvor vi blandt andet har peget på behovet for enklere regler, færre dokumentationskrav og et mere systematisk fokus på de administrative konsekvenser af ny lovgivning.

Regeringen kobler samtidig byrdereduktionsmålet til en række konkrete initiativer, herunder videreudviklingen af Automatisk Erhvervsrapportering.

Selvom det ikke er et klassisk skattepolitisk initiativ på linje med ændringer i skattelovgivningen eller retssikkerhedsreglerne, kan det få betydning for virksomhedernes administration på skatteområdet. Bedre samspil mellem regnskabsdata, skatteoplysninger og øvrige erhvervsindberetninger kan reducere behovet for manuelle indtastninger, dobbeltregistreringer og parallelle indberetninger til forskellige myndigheder.

Potentialet ligger dermed ikke i ændrede skatteregler, men i mere effektive og sammenhængende processer, som kan reducere virksomhedernes complianceomkostninger.

Ambitionen om regelforenkling er imidlertid ikke ny. Tværtimod har skiftende regeringer gennem mere end to årtier haft reduktion af bureaukrati og administrative byrder som et centralt politisk mål.

Udfordringen er, at mange virksomheder samtidig oplever, at reglerne bliver stadig mere komplekse. Derfor bliver den afgørende test ikke ambitionerne i sig selv, men om de nye værktøjer denne gang faktisk fører til mærkbare forenklinger i praksis.

Netop derfor er det interessant, at regeringsgrundlaget ikke alene opstiller et nyt byrdereduktionsmål, men også kobler det til konkrete initiativer som styrkede konsekvensvurderinger, et afvikl eller forklar-princip, administrativ byrdebegrænsning ved EU-implementering og en ekspertgruppe med udfordringsret på regulering.

Opgør med overimplementering

Et af de mest markante sammenfald mellem regeringsgrundlaget og Tid til tillid findes på EU-området.

Regeringen fastslår, at Danmark som hovedregel ikke skal være første land til at implementere ny EU-lovgivning med betydelige byrder for erhvervslivet. Samtidig skal ny EU-regulering implementeres efter et princip om administrativ byrdebegrænsning.

FSR – danske revisorer har i en årrække peget på, at dansk overimplementering af EU-regler på skatteområdet skaber unødige omkostninger og kompleksitet for virksomhederne. Derfor er det positivt, at regeringen nu adresserer problemstillingen direkte.

Styrkede konsekvensvurderinger

Regeringsgrundlaget lægger også op til at styrke arbejdet med konsekvensvurderinger af ny regulering.

Det ligger i naturlig forlængelse af vores anbefalinger om mere gennemsigtige og kvalificerede vurderinger af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af ny lovgivning.

For virksomhederne er kvaliteten af konsekvensvurderingerne afgørende. Dårligt belyste administrative konsekvenser ender ofte med at blive til øgede complianceomkostninger, når reglerne skal implementeres i praksis.

Innovation, forskning og udvikling

Regeringen har høje ambitioner på områder som kunstig intelligens, forskning, innovation og produktivitet.

Det gør det kun yderligere relevant at se nærmere på de skattemæssige rammer for forskning og udvikling.

I Tid til tillid peger vi på, at virksomheder i dag oplever betydelig usikkerhed om anvendelsen af reglerne om forsknings- og udviklingsfradraget. Særligt på softwareområdet har praksis udviklet sig i en retning, som betyder, at virksomheder ofte må anmode om bindende svar for at få afklaret, om deres udviklingsaktiviteter er omfattet af reglerne.

Vi har derfor foreslået, at lovforslaget om fradrag for lønudgifter til udvikling af software genfremsættes. Lovforslaget blev fremsat som L 125 (2025/26), men nåede ikke at blive vedtaget før valget.

Hvis regeringen ønsker at understøtte investeringer i teknologi, kunstig intelligens og digital udvikling, vil en genfremsættelse være et oplagt sted at begynde.

Retssikkerhed er fortsat det manglende spor

Mens regeringsgrundlaget adresserer flere af FSR – danske revisorers forslag om regelforenkling og byrdereduktion, er der væsentligt færre spor af de anbefalinger, som handler om retssikkerhed.

I Tid til tillid foreslår vi blandt andet en skatteombudsmand, kortere sagsbehandlingstider, klarere regler for praksisændringer og større forudsigelighed for borgere og virksomheder.

Skatteombudsmanden er ikke nævnt i regeringsgrundlaget, hvilket ellers havde gjort det lettere at se et samlet retssikkerhedsspor på skatteområdet.

Omvendt er det næppe en lukket dør.

Regeringsgrundlaget lægger op til en betydelig anvendelse af kommissioner, ekspertgrupper, taskforces og andre særlige institutionelle konstruktioner. På tværs af områder som kapitalbeskatning, erhvervsregulering, arbejdsmarked, familieliv, sundhed og miljø etableres eller videreføres en lang række uafhængige faglige fora, som skal bidrage med analyser, anbefalinger og et vedvarende fokus på komplekse samfundsudfordringer.

Med de positive briller afspejler det en politisk erkendelse af, at nogle områder kan have behov for en selvstændig stemme og et vedvarende institutionelt fokus.

Det er også tankegangen bag FSR – danske revisorers forslag om en skatteombudsmand.

Forslaget handler ikke om at etablere endnu en klageinstans eller ændre de eksisterende klage- og domstolssystemer. Tanken er derimod at skabe en uafhængig institution med et særskilt fokus på borgernes og virksomhedernes retssikkerhed på skatteområdet.

En sådan institution kunne følge udviklingen i sagsbehandlingstider, praksisændringer og andre retssikkerhedsmæssige udfordringer. Den kunne identificere tilbagevendende problemstillinger, samle erfaringer fra borgere, virksomheder og rådgivere samt bidrage med anbefalinger til Folketing, regering og skattemyndigheder.

Formålet er ikke at føre enkeltsager, men at styrke gennemsigtigheden, skabe opmærksomhed om systemiske udfordringer og bidrage til et løbende fokus på retssikkerheden i skattesystemet.

I lyset af regeringens generelle fokus på uafhængige faglige miljøer og institutionelle løsninger ser vi derfor fortsat gode muligheder for, at diskussionen om en skatteombudsmand eller lignende model kan blive en del af den politiske dagsorden i de kommende år.

FSR – danske revisorers vurdering

Samlet set indeholder regeringsgrundlaget flere initiativer, som bevæger sig i samme retning som anbefalingerne i Tid til tillid. Det gælder især arbejdet med byrdereduktion, regelforenkling, konsekvensvurderinger og begrænsning af overimplementering.

Samtidig giver regeringsgrundlaget anledning til at fortsætte dialogen om retssikkerhed på skatteområdet. Her står flere af vores anbefalinger fortsat tilbage som relevante bidrag til den politiske debat i denne regeringsperiode. Der skal fortsat være Tid til tillid.