03. april 2020

Nyheder og pressemeddelelser Pressemeddelelse

Tid til at søge om kompensation for faste omkostninger

Nu bliver der lukket op for, at virksomheder med et stort fald i omsætningen på mindst 40 pct. som følge af corona-krisen kan søge om kompensation for faste omkostninger fx husleje, varme og el. Revisorbranchen har fået en central rolle i forhold til at sikre, at pengene når sikkert frem til de kriseramte virksomheder


Billede af Heidi Roger Martens

Heidi Roger Martens Chefkonsulent, cand.merc.aud.
uez@sfe.qx 4193 3165

Artiklen er oprindeligt skrevet af en anden medarbejder


Billede af Camilla Hesselby

Camilla Hesselby Vicedirektør
pur@sfe.qx 2556 4196

Artiklen er oprindeligt skrevet af en anden medarbejder



Billede af Anders Lau

Anders Lau Pressechef
nyn@sfe.qx 4193 9147

Artiklen er oprindeligt skrevet af en anden medarbejder



Efter planen åbner Erhvervsstyrelsen på onsdag den 8. april op for, at virksomheder kan søge om kompensation for deres faste omkostninger. For at få adgang til kompensationen er det et krav, at ansøgningen ledsages af en revisorerklæring om opgørelsen over realiserede faste omkostninger og omsætning.

Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer opfordrer til, at virksomhederne sammen med deres revisor hurtigt går i gang med at forberede deres ansøgninger.

”Store dele af dansk erhvervsliv har akut behov for hjælp til at få dækket deres husleje, varmeforbrug og andre faste omkostninger. Det er vigtigt, at pengene hurtigt kommer ud til virksomhederne, så vi undgår at nogen må dreje nøglen om fordi de mangler likviditet. Revisorerne fået en central rolle i at sikre, at pengene kommer hurtigt og sikkert ud til virksomhederne, og vi er klar”, siger Charlotte Jepsen.

Kompensationen er målrettet virksomheder, der har oplevet et stort fald i omsætningen på mindst 40 pct. Afhængigt af nedgang i omsætning vil virksomheden herefter kunne få kompensation for op til 80 procent af de faste omkostninger. Virksomheder som har forbud mod at holde lukket, kan få kompensation for op til 100 pct af de fast omkostninger i lukkeperioden. Virksomheder kan ikke søge om kompensation, hvis deres faste omkostninger udgør mindre end 25.000 kr i kompensationsperioden (9. marts 2020 – 8. juni 2020). Der kan maksimalt opnås kompensation for 60 mio. kr. pr. virksomhed i perioden.

”Regeringens initiativ er målrettet de virksomheder, der er hårdest ramt af coronakrisen, og som har mærket et meget stort fald i omsætningen. Og det er der faktisk mange der har. Derfor er der afsat et historisk stort beløb på hele 40 mia. kr. til kompensationsordningen. Så herfra lyder opfordringen til allerede nu at gå i gang med at forberede ansøgningen, som kan ske fra på onsdag i næste uge”, slutter Charlotte Jepsen.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber