12. juni 2024
Work smarter, not harder – Revisorbranchens interesse for AI er enorm
Kunstig intelligens (A) har et enormt potentiale og giver et utal af muligheder i forhold til at hjælpe med revisorens arbejdsopgaver. For revisorbranchen er der rigtig meget at hente. Men der er også faldgruber, etiske og moralske spørgsmål og ny kommende regulering, som man skal have for øje, når man tager den nye teknologi i brug.
Ulrich Haase Nielsen
Chef for strategisk medlemsservice & uddannelse
FSR – danske revisorer har nu afholdt fire succesfulde events under temaet “Work Smarter, Not Harder”. Disse events har fokuseret på at demonstrere, hvordan AI og digitalisering kan revolutionere revisorbranchen ved at effektivisere og forbedre manuelle processer.
De første events: Introduktion til kunstig intelligens og automatisering
De første to events fandt sted i januar 2024 i Aarhus og København. Fokus var, hvordan AI og digitalisering generelt kan effektivisere manuelle arbejdsprocesser. Deltagerne fik indsigt i, hvordan AI kan anvendes til forskellige opgaver i revisionsarbejdet, samt inspiration til at øge effektiviteten ved brug af teknologi. Her lagde KPMG kantine til, og alle medlemmer af FSR – danske revisorer var velkomne.
Oplægsholdere inkluderede:
- Jens Kaas og Nina Scheel, Alexandra Instituttet: Fremtidsperspektiver for AI og cases med relevans for revisorbranchen.
- Line Nørgaard, Manager i New Tech, KPMG: Nyeste teknologier og deres anvendelse i en revisionskontekst.
- Bjørn Olesen og Christian Villumsen, 2021.AI: Praktisk brug af AI i revisorbranchen.
- Christian Bech Nørhave, fremtidsforsker og digitaliseringsrådgiver (kun i Aarhus): Optimering og automatisering af revisionsprocesser.
- Stine Høiberg Rasmussen, andersjensen (kun i København): Integration af RPA og ChatGPT for øget effektivitet og arbejdsglæde.
- Eventet kan ses eller genses her: https://www.youtube.com/watch?v=a68P-8L9wZQ
De næste events: Sådan bliver du mere effektiv i dine revisionsopgaver med AI
De næste to events blev afholdt i april 2024 i samarbejde med PwC i Vejle og på Scandic Sydhavnen i København. Her var fokus specifikt på, hvordan AI kan anvendes i revisionsopgaverne, og deltagerne fik dybere indsigt i brugen af AI i forskellige faser af revisionsprocessen.
Oplægsholdere inkluderede:
- Bent Dalager, Head of Innovation, KPMG New Tech: AI's rolle i revisionsprocesser og fremtidens revisorrolle. Se hans oplæg her: https://youtu.be/2kV60nV84K4
- Martin Fjeldbonde, Nordic COO, Audit & Assurance, Deloitte: AI's anvendelse i Deloittes revisionsforretning og fremtidens talentmodel. Se hans oplæg her: https://youtu.be/Kr4H2GaTJNA
- Per Leslie Jensen, Partner, PwC: AI's brug til at opdage besvigelser og fremtidens udfordringer på området. Se hans oplæg her: https://youtu.be/jeXLdcLpUhU
- Jonas Christensen, Fellow, DareDisrupt: Identificering og eksperimentering med konkrete use cases i revisionsbranchen, med fokus på datasikkerhed og GDPR. Se hans oplæg her: https://youtu.be/ZNQsLO3kh0U
Disse events har givet deltagerne konkrete værktøjer og viden om den smarteste brug af kunstig intelligens og digitalisering inden for revision. Kunstig intelligens, automatisering og digitalisering er områder, som vi dykker endnu mere ned i, i denne spændende eventrække.
Er du nysgerrig på, hvor langt andre revisorvirksomheder er med implementering og anvendelse af kunstig intelligens – eller vil du blive klogere på, hvilke emner, som andre virksomheder er nysgerrig omkring, når vi taler om kunstig intelligens og digitalisering - så dyk ned i tallene i figurerne.
Svarene er fra deltagerne både i København og Vejle fra vores afholdte AI-events i april.
Se også vores guides til medlemmerne om brug af kunstig intelligens: https://www.fsr.dk/guides-til-vores-medlemmer-om-brug-af-kunstig-intelligens