19. januar 2021

Revision Dilemmaer - Månedens dilemma

Månedens dilemma: Løn som fortjent

I månedens dilemma undersøger vi, hvordan du kan opfylde din kundes ønske om at håndtere løn for kundens ansatte.


Billede af Josefine Hyllested Frederiksen

Josefine Hyllested Frederiksen Kommunikationschef
wbus@sfe.qx 4187 0853

Artiklen er oprindeligt skrevet af en anden medarbejder



Du er ny revisor for håndværkervirksomheden Omhu ApS, og I skal nu have aftalt, hvilke ydelser du skal levere. Den administrerende direktør Svendsen vil gerne have hjælp til både regnskab og til bistand med håndtering af lønninger for selskabets ansatte.

Håndteringen af lønnen foregår via et lønsystem, hvor den månedlige indberetning af periodens lønninger godkendes. Herefter modtager medarbejderne automatisk deres løn gennem et lønbureau.

Da Svendsen er en travl mand, ønsker han et set-up, hvor han en gang om måneden meddeler dig, hvad hver medarbejder skal have i løn, og at du derefter klarer resten, så medarbejderne får udbetalt deres løn rettidigt. Håndværkervirksomhedens bank har et stort ønske om, at årsregnskabet er forsynet med en erklæring med sikkerhed, hvorimod Svendsen synes, at en assistanceerklæring vil være godt nok.

Hvad vil du i denne situation svare Svendsen?

Svarfrist: Udløbet.

Vi samler alle svar sammen og udarbejder statistik på, hvordan svarene fordeler sig i forhold til de fem muligheder. Alle svar indgår anonymt i statistikken. Efterfølgende kommenteres resultatet af statsautoriseret revisor Henrik Lund Jensen, medlem af Etikudvalget, og Vibeke Sylvest, chefkonsulent i foreningen.

Læs opfølgning på dilemmaet.

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
1 person forklarer en anden at hvis du er ansat i en medlemsvirksomhed, så kan du blive interessemedlem gratis
Læs mere