Nye regler for erhvervsdrivende fonde

Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard fremsatte den 25. juni 2026 lovforslag L 12, der indeholder en lang række ændringer til lov om erhvervsdrivende fonde og tilhørende ændringer i årsregnskabsloven. Formålet er primært at lette byrderne for de erhvervsdrivende fonde og i højere grad lægge ansvaret for en forsvarlig ledelse over på fondenes bestyrelse. De væsentligste ændringer er i hovedtræk:

Civilstyrelsen skal ikke længere godkende ændringer

Efter lovforslaget skal Civilstyrelsen ikke længere godkende formålsændringer og opløsning af erhvervsdrivende fonde. Fremover kræver sådanne ændringer kun tilladelse fra Erhvervsstyrelsen, som er fondsmyndighed. Det forventes at medføre kortere sagsbehandlingstid.

Krav til aftaler med visse interesseforbundne parter

Fondes gensidigt bebyrdende aftaler med ledelsen, disses ægtefæller eller faste samlevere eller virksomheder, som de nævnte personer har bestemmende indflydelse over, skal behandles og besluttes på bestyrelsesmøder. Aftalerne skal indgås på sædvanlige markedsvilkår og være skriftlige.

Ingen mellembalance

Efter gældende lov skal der ved uddelinger udarbejdes en mellembalance, hvis beslutning om uddeling træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i fondens senest godkendte årsrapport. Mellembalancen skal være gennemgået af revisor.

Ved fusion skal der udarbejdes en mellembalance, hvis den fælles fusionsredegørelse er underskrevet senere end 6 måneder efter udløbet af regnskabsåret i fondens seneste regnskabsår. Mellembalancerne skal være revideret.

Lovforslaget ophæver kravet om mellembalance i ovennævnte situationer, så det fremover er op til bestyrelsen at vurdere, om der er behov for en mellembalance. Det er fortsat bestyrelsens ansvar at sikre, at fondens kapitalgrundlag er forsvarligt.

Ingen vurderingsberetning

Efter gældende lov skal der udarbejdes en vurderingsberetning når uddeling og kapitalnedsættelse sker i andre værdier end kontanter.

Lovforslaget ophæver kravet om vurderingsberetning, så det fremover er op til bestyrelsen at vurdere, om der er behov for en vurderingsberetning

Mere fleksible regler om uddeling

Lovforslaget lægger op til, at bestyrelsen på årsregnskabsmødet kan bemyndige et medlem af ledelsen til at træffe beslutning om at foretage uddeling i perioden frem til næste årsregnskabsmøde. Desuden ophæves kravet om, at uddeling først kan ske efter aflæggelsen af fondens første årsrapport.

Lempet regel om kapitaltab

Lovforslaget lemper reglen om kapitaltab, så en erhvervsdrivende fond ikke længere skal indsende en årlig redegørelse til fondsmyndigheden om den økonomiske stilling og grundkapitalens retablering.

Årsrapport – ingen oplysning om tilknytning til virksomhed

Lovforslaget ophæver årsregnskabslovens krav om at oplyse om fondens tilknytning til en virksomhed eller anden fond.

Årsrapport – kriterier for koncernregnskab

Lovforslaget lemper betingelserne for, at en erhvervsdrivende fond kan undlade at udarbejde koncernregnskab ved at ophæve kravet om, at fonden ikke må have tilgodehavender hos - eller stillet sikkerhed for - en dattervirksomhed.

Årsrapport – oplysning om transaktioner med interesseforbundne parter

Lovforslaget indfører en ny regel i årsregnskabsloven, som bestemmer, at årsrapporten skal indeholde oplysninger om transaktioner med ”interesseforbundne parter”, som er defineret i en ny bestemmelse i fondsloven. Erhvervsdrivende fonde skal dermed ikke længere oplyse om transaktioner med ”nærtstående parter” som defineret i IAS 24.

Indholdet af de oplysninger der skal gives efter de nye bestemmelser, svarer til de hidtidige oplysninger, men personkredsen er ændret.

Revisors pligt til at straks-meddele præciseres

Revisor skal fortsat straks give meddelelse til fondsmyndigheden om ”ikke uvæsentlige” overtrædelser af erhvervsfondsloven, bestemmelser fastsat i henhold til loven og fondens vedtægter. Det nye er, at erhvervsfondslovens § 74, stk. 2, præciseres, da ordene ”eller straks berigtiges” udgår af bestemmelsen.

Væsentligheden af en overtrædelse vil altid bero på en konkret vurdering, og lovbemærkningerne indeholder en række eksempler, som kan støtte revisor i væsentlighedsvurderingen.

Andre områder i lovforslaget

Lovforslag L 12 indeholder også ændringer på områder, der ikke har noget at gøre med erhvervsdrivende fonde, herunder:

• ESAP (European Single Acces Point), der er et fælleseuropæisk adgangspunkt for offentliggjorte oplysninger omfattet af årsregnskabsloven og revisorloven
• MVS-direktivets krav om oplysninger i ledelsesberetningen for visse selskaber, der handles på markeder
• Revisorrådet nedlægges
• Rapport om indkomstskatteoplysninger, præcisering af begrebet indtægter
• Pålagte konkurskarantæner offentliggøres
• Socialøkonomiske virksomheder, mærkningsordning afskaffes
• Ejendomsmæglerregistret, Erhvervsstyrelsen kan nægte godkendelse og optagelse.
• Forventet nedsat bødeniveau ved ulovligt salg af tobak og alkohol

Disse områder behandles ikke i nærværende artikel.

Forventet vedtagelse og ikrafttræden

Lovforslaget skal tredjebehandles i Folketinget den 27. august. Hvis forslaget vedtages i sin nuværende form, er forventet ikrafttræden ca. 1. september 2026.

Årsregnskabslovens regler om at oplyse om transaktioner med interesseforbundne parter, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere.

Her kan du læse mere

Lovforslaget finder du her:

Lovforslag nr. L 12, Folketinget 2025-26 (2. samling), Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder (Ophævelse af visse krav m.v. for erhvervsdrivende fonde, nægtelse af godkendelse som ejendomsmægler som følge af strafbare forhold, nedlæggelse af Revisorrådet og offentliggørelse af oplysninger om konkurskarantæner i CVR samt styrket alderskontrol ved salg af tobak, nikotin og alkohol)

Her kan du læse vores tidligere nyhed om revisors straks-meddelelsespligt: Erhvervsministeriet indskærper revisors underretningspligt om erhvervsdrivende fonde