Vores Young Advisory Board består af en håndfuld unge, nysgerrige talenter i – og omkring – branchen, som vi rådfører os med, når vi udvikler og lancerer indhold, der henvender sig vores unge målgruppe.


Vores Young Advisory Board (YAB) består af en håndfuld unge, nysgerrige talenter, der studerer på forskellige revisor-relevante uddannelser og på forskellig vis er ansat i branchen. Vi  rådfører os med Young Advisory Board, når vi udvikler og lancerer indhold, der henvender sig vores unge målgruppe og til branchen. 

Young Advisory Board har været aktivt siden 2024, og mødes fire gange gange årligt og deltager derudover i FSR’s Medlemsdag og de studerenes medlemsdag KarriereKig, hvor 200+ studerende deltager.  

Ved møderne giver YAB feedabck og input til indhold, indsatser, tilbud som fx events og kommunikation til unge talenter og FSR Studerende. Med andre ord bidrager YAB til FSR’s strategi om – og ikke mindst branchens ønske om – at tiltrække og tilknytte flere unge talenter til branchen. 

Tilsammen repræsenterer boardets medlemmer en bred pallette af uddannelses- og karriererejser, der sikrer, at vi får mange, forskellige perspektiver på dét, vi præsenterer for boardet. Nogle medlemmer studerer på HD 1. eller 2. del, andre cand.merc.aud.- eller fx finansøkonomi og finansbachelor på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole 

YAB gør FSR endnu klogere på, hvad der rør sig blandt unge mennesker, der enten er i deres spæde start i deres karrierer som revisorer, eller som ønsker at gøre karriere i revisorbranchen. På den måde er YAB et meget vigtigt ben ind i at kvalificere og styrke fx vores strategiske indsatser rette mod branchen, så ungeperspektivet indlejres i udviklingen af revisorbranchen. 

Kort fortalt får man som YAB-repræsentant mulighed for: 

  • Medindflydelse på medlemsindhold i FSR-studerende 
  • Bidrage til at skabe rammerne for fremtidens revisorbranche 
  • Udvikle og udbygge eget netværk med andre unge studerende og aktører i branchen. 
Vil du være med? 

Lige nu er YAB åbent for nye medlemmer – du kan læse mere om ansøgningsprocessen her: Bliv en del af Young Advisory Board og vær med til at forme fremtidens revisorbranche

Bliv inspireret på vores IG, hvor vi deler portræthistorier af unge talenter og studerende fra branchen - her deler de erfaringer og gode råd 

👇

Del til: