Fonde har brug for klarere og mere ens regler

Der er i dag væsentlige forskelle på reglerne for henholdsvis erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. Med fondsudvalgets lovudkast nærmer de to regelsæt sig hinanden – og det ser vi i FSR – danske revisorer som en positiv udvikling, der gerne må gå endnu videre. For eksempel bør ikke-erhvervsdrivende fonde også følge samme kapitalmodel som erhvervsdrivende fonde. Herudover vil begge typer fonde være bedst tjent med én lov og ét tilsyn.

En eller to kapitalmodeller?

Lovudkastet viderefører i store træk den eksisterende kapitalmodel i ikke-erhvervsdrivende fonde, der blandt andet sondrer mellem bundne aktiver og disponible aktiver.

For erhvervsdrivende fonde gælder derimod en anden model, som i det store hele svarer til kapitalmodellen for aktie- og anpartsselskaber. Fonde har dog en grundkapital i stedet for en selskabskapital.

Fondsudvalget har overvejet, om de to fondstyper bør have den samme kapitalmodel – nemlig den, som gælder for erhvervsdrivende fonde. Fondsudvalget udtrykker, at der er positive og hensigtsmæssige forhold i kapitalmodellen for erhvervsdrivende fonde. For eksempel giver modellen bestyrelsen større fleksibilitet og frihed til at realisere fondens formål. Desværre afviser et flertal af fondsudvalget at lade kapitalmodellen gælde for ikke-erhvervsdrivende fonde, primært på grund af frygten for væsentlige omstillingsomkostninger.

Et mindretal i fondsudvalget argumenterer for, at kapitalmodellen vil være hensigtsmæssig for fondene i kombination med mere moderne regnskabsregler og større åbenhed. Det vil medføre, at ikke-erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende fonde skal styres og betragtes ens, eftersom de fondsretlige forhold herved så vidt muligt skal følge de samme principper i relation til blandt andet ledelse, kapital og likviditet.

Mindretallet er ikke enig med flertallet i, at en omlægning af kapitalmodellen vil udgøre en så stor omstillingsbyrde, at den ikke kan gennemføres. Tværtimod vurderer mindretallet, at det vil være uproblematisk at lade fondens bundne kapital repræsentere en grundkapital ved fondens registrering i Erhvervsstyrelsens it-system.

Den gældende kapitalmodel har låst de ikke-erhvervsdrivende fonde fast i en model, hvor de på trods af stor formuefremgang ikke kan foretage uddelinger. En ændret kapitalmodel vil give fondene større frihed til at disponere over kapitalen, idet værdistigninger og gevinster vil tilfalde fondens frie reserver. Oparbejdning af frie reserver vil give bestyrelsen større mulighed for at realisere fondens formål, så fondene og uddelingsmodtagerne kan nyde gavn af en formuefremgang.

Derudover vil det være lettere for visse bestyrelsesmedlemmer at forholde sig til en kapitalstuktur, der i forvejen kendes fra anden lovgivning.

I FSR – danske revisorer har vi umiddelbart sympati for mindretallets ovennævnte betragtninger, da vi vurderer, at der er flere fordele end ulemper forbundet med at anvende samme kapitalmodel i de to fondstyper.

En eller to fondslove?

De nye foreslåede regler for ikke-erhvervsdrivende fonde er i stort omfang enslydende med de eksisterende regler for erhvervsdrivende fonde. Derfor bør Justitsministeriet overveje at sammenskrive de to regelsæt i én lov på tilsvarende måde, som anpartsselskabsloven og aktieselskabsloven for år tilbage blev samlet i én selskabslov. En sådan samling af lovene vil lette de administrative byrder for fondene og de personer (bestyrelsesmedlemmer, revisorer, advokater og andre), der arbejder med fondene. Det vil særligt være en fordel for de bestyrelsesmedlemmer, der sidder i forskellige typer fonde og i dag skal navigere i forskellige regelsæt og praksisser.

To separate fondslove medfører efter vores opfattelse en unødig grad af kompleksitet, uden at det skaber nogen værdi i fondene. Det skyldes blandt andet, at der på flere områder kun er tale om små forskelle i formuleringerne af de to regelsæt, uden at det nødvendigvis kan retfærdiggøres i fondenes forskelligheder. Et åbenlyst eksempel er, at bestyrelsens beslutningsdygtighed i erhvervsdrivende fonde forudsætter, at over halvdelen af bestyrelsen skal være repræsenteret (erhvervsfondslovens § 53), mens det for ikke-erhvervsdrivende fonde forudsætter, at halvdelen af bestyrelsen er repræsenteret (lovudkastet § 55). Erhvervsfondsloven svarer i øvrigt til reglerne for selskaber, så forslaget for ikke-erhvervsdrivende fonde er enestående.

Et andet eksempel er, at der er forskel på, hvilke forhold revisor skal indberette til fondsmyndigheden. I en erhvervsdrivende fond skal revisor – logisk nok – ikke indberette forhold, der anses som uvæsentlige, eller som allerede er blevet udbedret af for eksempel fondens bestyrelse. Derved afgrænses indberetningspligten til væsentlige forhold, som samtidig ikke er blevet udbedret af fondens ledelse. Denne afgrænsning er desværre ikke indarbejdet i lovudkastet. Det betyder, at revisors indberetningspligt også omfatter uvæsentlige forhold og forhold, som der allerede er rettet op på. Dermed er indberetningsreglerne forskellige for de to typer fonde, hvilket i sig selv er uhensigtsmæssigt.

En eller to tilsynsmyndigheder?

Et forhold, som i praksis også giver anledning til byrder i fondene, er tilstedeværelsen af to tilsynsmyndigheder, der i realiteten har samme opgave: At påse, at fondene forvaltes inden for lovgivningen.

To forskellige myndigheder vil uundgåeligt føre til forskelle i den administrative praksis, selvom hensynene (og måske endda paragrafferne) er nøjagtigt de samme. At den ene fondstype tjener penge ved blandt andet udbytter på minoritetsaktier (ikke-erhvervsdrivende fonde), og den anden tjener penge ved at modtage udbytter fra dattervirksomheder (erhvervsdrivende fonde), berettiger ikke, at der skal være forskel i myndighedernes administration. Det er hverken i fondenes eller myndighedernes interesse. Vi foreslår derfor, at tilsynsopgaven samles ét sted. Udover at det klart vil være hensigtsmæssigt for fondene, vil det give mulighed for, at der kan høstes synergier ved en samling hos én myndighed.

Spørgsmålet om én fælles fondslov og én fælles fondsmyndighed var ikke en del af kommissoriet for fondsudvalget og indgår derfor naturligvis ikke i lovudkastet. Det bør dog ikke afholde politikerne fra at overveje at samle fondslovene og de to tilsyn i forbindelse med den politiske behandling af lovudkastet.

Artiklen er baseret på Justitsministeriets betænkning om revision af fondsloven, 2025, der også indeholder fondsudvalgets lovudkast. Der kan ske væsentlige indholdsmæssige ændringer, inden Folketinget vedtager en ny lov om ikke-erhvervsdrivende fonde.