I samarbejde med Erhvervsstyrelsen inviterede vi onsdag den 16. december 2020 til et kort webinar om korrekt indberetning af obligatoriske efteruddannelsestimer og kompetenceevaluering, samt muligheden for at søge om dispensation.


Nedenfor kan du gense webinaret omhandlende følgende tre emner:

  • Indberetning af obligatoriske efteruddannelsestimer og kompetenceevaluering
  • Muligheden for at søge om dispensation
  • Q&A session hvor medlemmer forhånd kan stille spørgsmål

Oplægsholder er Marianne Ploug, chefkonsulent, Erhvervsstyrelsen. Derudover deltog Thomas Krath Jørgensen, chef for rapportering og uddannelse, FSR – danske revisorer.

Få adgang til Revisorregistereringen på virk.dk, hvor dine timer skal indberettes.

Dine timer for perioden 2018-2020 skal indberettes senest den 1. april 2021.

Medlemmer oplyser den 16. december 2020, at Revisorregistreringen er ustabil og blandt andet sender fejlbehæftede kvitteringer til indberetteren. Erhvervsstyrelsen oplyser, at it-løsningerne til COVID-19-hjælpepakkerne er blevet prioriteret, hvorfor der kan forekomme tekniske fejl på hjemmesiden. Det er forventningen, at indberetningsløsningen fungerer uden fejl efter januar 2021.

Se eller gense webinaret om indberetning af OE-timer