08. september 2023

Nyheder og pressemeddelelser Nyheder

Mulighed for at deltage i udvalgsarbejde i 2024 i FSR – danske revisorer

Medlemmer af FSR – danske revisorer kan nu ansøge om at deltage i arbejdet i vores faglige udvalg. Ansøgningsfristen er torsdag den 6. oktober 2023. Læs mere om processen og udvalgene herunder.


Billede af Mette Kramshøj Flinker

Mette Kramshøj Flinker Chefkonsulent
zxs@sfe.qx



Medlemmer af FSR – danske revisorer har nu mulighed for at ansøge om at indtræde og deltage i vores faglige udvalg, som består af repræsentanter fra medlemskredsen med særlig interesse for det pågældende område.

  • Revisionsteknisk udvalg (REVU)
  • Regnskabsudvalget (REGU)
  • Skatteudvalget
  • Kvalitetsudvalget
  • Det finansielle udvalg (FINU)
  • Cybersikkerhedsudvalget
  • Etikudvalget
  • Udvalget for Samfundsansvar og Bæredygtighed (USB)
  • Udvalget for revision af Offentlig Virksomhed
  • Hvidvaskudvalget

Din motiverede ansøgning inklusiv dit CV og et udfyldt skema til ansøgning skal sendes til Mette Kramshøj Flinker via mail mkf@fsr.dk senest torsdag den 6. oktober 2023.

Udpegning af udvalgsmedlemmer sker af bestyrelsen i november 2023 med en forventet indtræden i udvalget den 1. januar 2024. Vi forventer, at nye udvalgsmedlemmer deltager på førstkommende udvalgsmøde i 2024.

Der er tale om frivilligt arbejde, som ikke honoreres. Antallet af udvalgsmøder varierer imellem de enkelte faglige udvalg. Vi forventer, at udvalgsmedlemmer afsætter et større antal timer til forberedelse og aktiv deltagelse under og efter udvalgsmøderne – eksempelvis i forberedelsen og udgivelsen af vejledninger, høringssvar, møder med myndigheder og andre interessenter, udvikling af nye ydelser mv.

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte faglige udvalg. Læs mere om betydningen af de faglige udvalg i forhold til foreningens strategi. Her finder du også vores Code of Conduct for arbejdet i de faglige udvalg.


Revisionsteknisk udvalg (REVU)

Udvalget har som formål at bidrage til at sikre en ensartet og høj kvalitet samt at drive den faglige udvikling inden for revision og andre erklæringsopgaver. Opgaverne består f.eks. i at oversætte og udsende de internationale standarder (ISQC, ISA, ISRE, ISAE og ISRS) samt at bidrage til implementering og en ensartet fortolkning heraf. REVU beskæftiger sig i øvrigt med implementering og fortolkning af national regulering. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger flere medlemmer til at deltage aktivt i udvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du have en særlig interesse for revision, de internationale standarder, revisors erklæringer og de opgaver, der er beskrevet i afsnittet ovenfor. Det er et krav, at 8 ud af 11 udvalgsmedlemmer er godkendte revisorer. Det er tillige et krav, at du er medlem af FSR – danske revisorer.

Udvalget afholder typisk 10 møder om året, som overvejende afholdes som fysiske møder.

Find flere informationer om Revisionsteknisk udvalg (REVU)

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til chefkonsulent Heidi Roger Martens på mail hrm@fsr.dk eller tlf. 4193 3165.


Regnskabsudvalget (REGU)

Udvalget vil være det kompetente regnskabsfaglige organ i Danmark, som – ud fra en målsætning om højnelse af det regnskabsmæssige niveau og i overensstemmelse med foreningens strategi – formulerer holdninger til regnskabsmæssige forhold og gør sin indflydelse gældende på regnskabsmæssige forhold; nationalt, europæisk og internationalt. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger et medlem til at deltage aktivt i udvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du være specialiseret indenfor regnskabsområdet. Du skal have stor erfaring med såvel IFRS som årsregnskabsloven – herunder danske regnskabsregler og dansk praksis generelt. Det er ikke et krav, at du er godkendt revisor. Det er et krav, at du er medlem eller ansat i en virksomhed, der er medlem af FSR - danske revisorer.

Udvalget afholder typisk 8-12 møder om året, som primært afholdes som fysiske møder.

Find flere informationer om Regnskabsudvalget (REGU).

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til chefkonsulent Jan Brødsgaard på mail jbr@fsr.dk eller tlf. 3369 1060.


Skatteudvalget

Udvalgets formål er at bidrage til at varetage medlemmernes interesser på skatte- og afgiftsområdet. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger et medlem til at deltage aktivt i udvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du være specialiseret indenfor skatte- eller afgiftsområdet. Skatteudvalget deltager aktivt i udarbejdelsen af høringssvar til lovforslag og styresignaler, og som udvalgsmedlem er du forpligtet til at udarbejde udkast til 10-15 høringer om året. Det kan i den forbindelse være hensigtsmæssigt at kunne trække på kollegers ekspertise.

Udvalget afholder typisk 10 møder om året, som overvejende afholdes som fysiske møder. Det er forventet, at du deltager forberedt til hvert møde, og at du på udvalgte møder grundigt gennemgår og analyserer relevante afgørelser og domme. Du skal regne med at bruge 180-240 timer om året som udvalgsmedlem i skatteudvalget.

Det er et krav, at du er ansat i et medlemsfirma eller er interessemedlem. Det er ikke et krav, at du er godkendt revisor.

Find flere informationer om Skatteudvalget.

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til fagchef for skattepolitik Maria Elkjær på mail mel@fsr.dk eller tlf. 61150486.


Kvalitetsudvalget

Udvalgets formål er at understøtte foreningens arbejde med at sikre høj kvalitet af revisors arbejde med henblik på at styrke revisors omdømme. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger et eller flere medlemmer til at deltage aktivt i Kvalitetsudvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du være medlem af FSR – danske revisorer og have stor erfaring med kvalitetssikring af revisors arbejde, med gennemførelse af intern overvågning og/eller med ekstern kvalitetskontrol og tilsynsmyndighederne. For at bidrage til fagligheden og for at inddrage viden fra forskerverden, kan repræsentanter herfra deltage i udvalget.

Udvalget afholder minimum 4 møder årligt, som afholdes som virtuelle eller fysiske møder.

Find flere informationer om Kvalitetsudvalget.

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til chefkonsulent Michael Bo Hansen på mail mbh@fsr.dk eller tlf. 61150438.


Det finansielle udvalg (FINU)

Udvalgets formål er at påvirke udformningen af love og administrative forskrifter inden for den finansielle sektor, af betydning for revisors virke og at understøtte kvaliteten af revision og erklæringsafgivelse inden for den finansielle sektor. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger et eller flere medlemmer til at deltage aktivt i udvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du være specialiseret indenfor revision af den finansielle sektor – f.eks. kreditinstitutter, forsikringsselskaber eller pensionsselskaber. Du skal være beskæftiget med aktuelle opgaver indenfor området. Det er et krav, at du er godkendt revisor. Det er et krav, at du er medlem af FSR – danske revisorer.

Udvalget afholder minimum 4 møder årligt, som afholdes som virtuelle eller fysiske møder.

Find flere informationer om det finansielle udvalg (FINU).

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til fagchef Thomas Krath Jørgensen på mail tkj@fsr.dk eller tlf. 4193 3148.


Cybersikkerhedsudvalget

Udvalgets formål er at understøtte og drive foreningens indsats på it-, cyber- og persondataområdet. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger et medlem til at deltage aktivt i udvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du være specialiseret indenfor it-revision, AI, machine learning eller lignende. Det er ikke et krav, at du er godkendt revisor. Det er et krav, at du er medlem eller ansat i en virksomhed, der er medlem af FSR - danske revisorer.

Udvalget afholder minimum 4 møder årligt, som afholdes som virtuelle eller fysiske møder.

Find flere informationer om Cybersikkerhedsudvalget.

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til chef for revision og rapportering Thomas Krath Jørgensen på mail tkj@fsr.dk eller tlf. 4193 3148.


Etikudvalget

Udvalget har til formål at bidrage til at sikre en ensartet og høj revisoretik samt søge at påvirke udformningen af love, administrative forskrifter og etiske retningslinjer ud fra revisoretiske værdier og holdninger. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger et medlem til at deltage aktivt i Etikudvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du have erfaring med etik og uafhængighed for revisorer. Det er et krav, at 7 ud af 9 udvalgsmedlemmer er godkendte revisorer. Det er herudover et krav, at du er medlem af FSR – danske revisorer.

Udvalget afholder minimum 4 møder årligt, som afholdes som virtuelle eller fysiske møder.

Find flere informationer om Etikudvalget.

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til fagchef  Marina Bitsch Madsen på mail mbm@fsr.dk eller tlf. 2981 5922.


Udvalget for Samfundsansvar og Bæredygtighed (USB)

Udvalget har til formål at understøtte, at foreningens medlemmer bliver den foretrukne samarbejdspartner for private og offentlige virksomheders værdiskabelse og risikoforvaltning inden for samfundsansvar og bæredygtighed, herunder ESG, CSR og FN's verdensmål. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger et medlem til at deltage aktivt i udvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du være specialiseret indenfor CSR-området. Det er ikke et krav, at du er godkendt revisor. Det er et krav, at du er medlem eller ansat i en virksomhed, der er medlem af FSR - danske revisorer.

Udvalget afholder typisk 6-7 møder om året, som afholdes som virtuelle eller fysiske møder.

Find flere informationer om Udvalget for Samfundsansvar og Bæredygtighed (USB).

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til fagkonsulent Amalie Schou Nielsen på mail asn@fsr.dk eller tlf. 61420063.


Udvalget for Revision af Offentlig Virksomhed

Udvalget har til formål at søge at påvirke udformningen af love og administrative forskrifter inden for offentlig og offentligt støttet virksomhed, så eventuelle uhensigtsmæssigheder undgås, samt at bevare og udbygge de godkendte revisorers ydelser inden for dette område. Udvalgets kommissorium beskriver de nærmere opgaver, som udvalget varetager.

Vi søger et medlem til at deltage aktivt i udvalgets arbejde. For at komme i betragtning skal du være specialiseret indenfor revision på det offentlige område. Du skal gerne have mindst 3 års erfaring med offentlig revision samt være beskæftiget med aktuelle revisionsopgaver indenfor området. Erfaring med blandt andet a-kasser, boligselskaber eller universiteter ses gerne. Det er ikke et krav at du er godkendt revisor. Det er et krav, at du er medlem eller ansat i en virksomhed, der er medlem af FSR - danske revisorer.

Udvalget afholder minimum 4 møder årligt, som afholdes som virtuelle eller fysiske møder.

Find flere informationer om Udvalget for Revision af Offentlig Virksomhed.

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til chefkonsulent Kasper Frölich Kristensen på kafk@fsr.dk eller tlf. 30959597.

 


Hvidvaskudvalget 

Udvalget har til formål at understøtte foreningens arbejde med at sikre en ensartet og høj kvalitet af revisorers arbejde med forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og økonomisk kriminalitet, herunder finansiering af terrorisme samt søge at påvirke udformningen af love og administrative forskrifter på hvidvaskområdet. Udvalgets kommissorium beskriver nærmere de opgaver, som udvalget varetager: Hvidvaskudvalgets kommissorium.

Find flere informationer om Hvidvaskudvalget

Konkrete spørgsmål til udvalgets arbejde og forventninger til posten kan rettes til chefkonsulent Michael Bo Hansen på mail mbh@fsr.dk eller tlf. 61150438

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber