Regnskabsklasse C vækker bekymring

Ifølge Kristian Koktvedgaard vil implementering af de nye rapporteringskrav for bæredygtig finansiering være relativt nyt for en del virksomheder i Regnskabsklasse C. Foto: Jakob Carlsen.

Tekst/Jan Wie, fagchef for medlemskommunikation, FSR – danske revisorer

Selv om lovgivningen endnu ikke er på plads, og selv om den endelige taksonomi stadig står i det uvisse, er landets største selskaber allerede nu i gang med at kortlægge, hvilke af de over 1.000 datapunkter, som ud fra en væsentlighedsbetragtning skal udgøre datagrundlaget for den obligatoriske ESG-rapportering for 2024-regnskabet. Det fortæller Kristian Koktvedgaard, som er fagleder inden for regnskab og moms i DI og medlem af Regnskabsrådet. Kristian Koktvedgaard estimerer, at omkring 100 selskaber i Regnskabsklasse D fra den 1. januar 2024 skal være klar til at måle på de datapunkter, som de enkelte selskaber vurderer som væsentlige i forbindelse med de nye CSRD-krav.

”Først og fremmest er det mit indtryk, at langt de fleste CSRD-omfattede virksomheder i Regnskabsklasse D igennem en årrække har arbejdet på den grønne agenda og tager bæredygtighed super alvorligt. Det gælder også på rapporteringsdelen, hvor mange selskaber har udgivet årlige CSR-rapporter. Rapporteringen skal nu standardiseres, og selv om det kan betyde ændringer i målemetoder og væsentlighedsvurderinger, er jeg ganske fortrøstningsfuld: Selskaberne skal nok nå i mål, men det er en stor opgave”, forklarer Kristian Koktvedgaard, som sidder med i den arbejdsgruppe under Regnskabsrådet, som arbejder med implementeringen af CSRD og desuden er medlem af EFRAG Sustainability Reporting Board, der udarbejder rapporteringsstandarderne.

Foruden selskaberne i Regnskabsklasse D omfatter det nye direktiv tillige selskaber i Regnskabsklasse C (stor). Sidstnævnte gruppe består af cirka 2.300 selskaber, og Kristian Koktvedgaard ser med lidt større bekymring på denne gruppe, som ikke i samme grad har ESG-rapportering under huden:

”For selskaberne i Regnskabsklasse C (stor) ser situationen lidt anderledes ud. Disse selskaber har et år ekstra at gøre sig klar i, men ESG-rapportering vil i det omfang, som vi ser med de nye rapporteringsstandarder og den samtidige implementering af rapporteringskrav for bæredygtig finansiering, være relativt nyt for en del af disse, og bæredygtighedsagendaen er en stor mundfuld at kaste sig over. På revisorsiden kan vi også se udfordringer, selvom mange revisionsvirksomheder allerede nu står klar og kan tilbyde kunderne den nødvendige rådgivning i forhold til måling og rapportering. Det kræver andre kompetencer end de økonomitunge fagligheder, og der er mange virksomheder, som får behov for rådgivning”, påpeger Kristian Koktvedgaard.

Vækst og mangfoldighed

Rådgivnings- og revisionshuset EY kan nikke genkendende til billedet af, at de store CSRD-omfattede selskaber i Regnskabsklasse D allerede nu har fuldt fokus på den obligatoriske ESG-rapportering. EY har i dag cirka 100 specialister, som sammen med kunderne arbejder på implementeringen af de nye rapporteringskrav. Mange af disse specialister er tilknyttet specifikke forretningsområder, eksempelvis Tax, Financial services og Strategy and Transaction. EY forudser en fordobling i antallet af nye medarbejdere, inden året er omme. De nye ESG-revisorer har ofte en anden profil og uddannelsesbaggrund end de klassiske finansielle revisorer.

”Vi rekrutterer bredt inden for ESG-rådgivning og -rapportering, og vi ser en bred vifte af kompetencer i vores ansøgerfelt og ansættelsesprofiler. Frem til nu har vi været heldige at finde de folk, vi har brug for. Det hænger nok også sammen med vores mange investeringer i agendaen, som er alment kendt blandt talenterne. Det viser sig faktisk, at mange ESG-specialister finder det stimulerende at arbejde i et stort internationalt konsulenthus, hvor der både er rådgivning og rapportering inden for ESG, og hvor vores mere end 2.000 Climate Change and Sustainability Services (CcaSS) specialister kan videndele på tværs af landene. Vores nye medarbejdere har meget forskellige baggrunde, eksempelvis som klimaingeniører og biologer. Vi rekrutterer fra Københavns Universitet, som har et helt nyt Sustainability Science Centre og fra CBS, som underviser i innovation og bæredygtig forretningspraksis. De nye medarbejdere besidder en meget blandet kompetenceprofil og kommer enten som nyuddannede eller har været ansat i en årrække i eksempelvis rådgivende ingeniørvirksomheder”, fortæller Lars Fermann, Head of Climate Change & Sustainability Services og partner i EY.

Lige som Kristian Koktvedgaard ser Lars Fermann lidt mere skeptisk ud, når talen falder på selskaberne i Regnskabsklasse C (stor). Selskaberne i denne klasse bliver omfattet af CSRD i 2025, og langt fra alle kunder i denne regnskabsklasse har taget bestik af situationen.

”Jeg må på det kraftigste opfordre alle CSRD-omfattede selskaber til at gennemtænke den opgave, som snart vil ramme. Nogle ESG-afdelinger tager så småt form, men det kræver et relativt stort setup at identificere datapunkter og rapportere på disse. Først og fremmest gør virksomhederne sig en stor tjeneste ved allerede at se på det nu i stedet for hyre eksterne eksperter og revisorer i ellevte time. Aften- og weekendtaksterne for disse folk kan være ret høj”, lyder det fra Lars Fermann.

VELUX indgår i den store gruppe af selskaber i Regnskabsklasse C (stor), som skal implementere CSRD for regnskabsåret 2025. Velux har arbejdet med bæredygtighed og rapportering af KPI’er i en årrække og har derfor gode forudsætninger for at imødekomme de europæiske rapporteringskrav, som venter om hjørnet.

”VELUX har altid haft en ambition om at gå forrest i den grønne omstilling og vise omverdenen, at virksomheden tager bæredygtighedsagendaen meget seriøst. Vi betragter os selv som en  mønstervirksomhed og har derfor årligt rapporteret en lang række ikke-finansielle informationer i vores bæredygtigheds-rapporter, og siden 2021 har vores ESG-data været med Limited Assurance” fortæller Nana Foxby-Jacobsen, som er Senior ESG Group Controller i VELUX.

ESG Finance tæller i dag fem medarbejdere, og sammen med kollegerne i bæredygtighedsteamet udgør afdelingen 12 medarbejdere, som arbejder dedikeret med strategisk omstilling, måling og rapportering af de forhold, som relaterer sig til ESG.

Selv om implementeringen af CSRD først træder i kraft for VELUX den 1. januar 2025, har ESG Finance-teamet allerede nu fuldt fokus på at identificere de datapunkter, som ud fra en dobbelt væsentlighedsbetragtning skal indgå i monitoreringen af udviklingen. Nogle datapunkter giver ikke de store udfordringer, mens andre kan være noget vanskeligere.

”Vores væsentlighedsanalyse er i gang med at blive opdateret, så den følger retningslinjerne i CSRD’s European Sustainability Reporting Standards (ESRS) udkastet med dobbelt væsentlighed. En del datapunkter flugter med de KPI’er, som vi i forvejen anvender og har implementeret, mens vurderingen af andre datapunkter kræver en større indsats. Særligt vedrørende den del, der handler om vores risikoeksponering og den finansielle indvirkning af forandringerne i vores omgivelser, bruger vi tid på, og det er en udfordrende opgave at kortlægge vores muligheder”, fortæller Nana Foxby-Jacobsen, som i høj grad glæder sig over, at standardisering af ESG-data nu endelig ser ud til at lykkes:

”Vi er utroligt glade for, at vi har arbejdet med bæredygtighed og ESG-rapportering i mange år. Selv om vi kan se en forskel mellem, hvad vi tidligere har gjort, og hvad vi skal gøre i fremtiden, er jeg ikke i tvivl om, at de mange års erfaring inden for området nu kommer os til gode, når CSRD-implementeringen om et par år bliver obligatorisk for os”, afslutter Nana Foxby-Jacobsen.