Kvalitetskontrollen - kom godt igennem!

Hvad kan du gøre for at undgå at begå de typiske fejl, og komme godt igennem en kvalitetskontrol nu eller i fremtiden? Dette kursus er målrettet revisionsvirksomheder i SMV-segmentet. 

Kurset er skræddersyet til praktikeren, der gerne vil holde sig ajour med de fejltyper, som oftest konstateres i kvalitetskontrollen og som ønsker at styrke og forbedre kvaliteten af sit arbejde. På kurset er den praktiske anvendelighed i højsædet med eksempler og cases – ligesom der er mulighed for debat og spørgsmål.

Kurset er for dig, der er er kvalitetsansvarlig og for godkendte revisorer eller revisorer på CMA-niveau, som typisk arbejder med opgaver i SMV-segmentet. Der undervises på masterniveau.

Udbytte:

  • Et unikt indblik i Erhvervsstyrelsens praktiske gennemførelse af kvalitetskontrollen, og hvilke opmærksomhedspunkter, der er i tilknytning hertil.

  • Et detaljeret indblik i, hvordan du bedst undgår at begå fejl og mangler.

  • Konkret viden til at styrke kvaliteten i dine erklæringsopgaver.

  • Dette kursus er en oplagt mulighed for at få afklaret dine specifikke spørgsmål til kvalitetskravene af dit arbejde og kvalitetskontrollen.

KURSUSBESKRIVELSE

Med eksempler, cases og faglige drøftelser giver dette kursus dig faglig viden og indsigt, så du undgår at begå de typiske fejl og undgår at få kritiske bemærkninger ved Erhvervsstyrelsens kvalitetskontrol. Du får indblik i, hvordan kvalitetskontrollen tilrettelægges, og hvad der bliver lagt vægt på ved gennemførelsen af kvalitetskontrollen.

Kurset gennemgår bl.a. Erhvervsstyrelsens bilag (spørgeskema) til brug for kvalitetskontrollen af kvalitetsstyringssystemet og erklæringsopgaverne og betydningen af de væsentligste punkter og indholdet heraf. Der er fokus på områder såsom væsentlige fejl i revisionsdokumentation og ved erklæringsafgivelsen, og hvordan sådanne fejl undgås.

Kurset sætter ligeledes fokus på Erhvervsstyrelsens retningslinjer for kvalitetskontrollen, samt fokusområder heri.

 

Kursusindhold

Med udgangspunkt i seneste redegørelser og cases gennemgås det, hvilke områder der har været genstand for kritik af Erhvervsstyrelsen ved tidligere gennemførte kvalitetskontroller. Med udgangspunkt i den risikobaserede kvalitetskontrol samt retningslinjerne for 2020 gennemgår vi de områder, som kvalitetskontrollanterne skal have fokus på ved den kommende kvalitetskontrol, og gennemgår systematisk, hvordan du bedst kan forberede dig herpå.

 

Kurset vil bl.a. omhandle følgende:

  • Resultater og bemærkninger fra de senest gennemførte kvalitetskontroller.

  • Fokus på konkrete fejltyper med eksempler og cases, bl.a. om:

    • Intern overvågning

    • Anvendelse af kvalitetsstyringssystemet

    • Dokumentationsmangler

    • Erklæringsfejl i forbindelse med overtrædelse af årsregnskabsloven

  • Krav til dokumentation og kvalitetsstyring.

  • Fokus på Erhvervsstyrelsens retningslinjer og fokusområder.

I forbindelse med undervisningen vil du få eksempler med hjem til hverdagens udfordringer, så du er godt rustet til dine erklæringsopgaver. Kurset vil være en oplagt mulighed for at få afklaret dine specifikke spørgsmål til kvalitetskravene af dit arbejde og kvalitetskontrollen.

 

Udbytte

Kurset giver dig et detaljeret indblik i, hvordan du bedst undgår at begå fejl og mangler, og herved konkret viden til at styrke kvaliteten i dine erklæringsopgaver. Endvidere opnår du detaljeret indblik i Erhvervsstyrelsens praktiske gennemførelse af kvalitetskontrollen, og hvilke opmærksomhedspunkter, der er i tilknytning hertil.

 

Underviser:

Martin Samuelsen, statsautoriseret revisor. Martin Samuelsen er forhenværende tilsynschef for Erhvervsstyrelsens revisortilsyn. Martin har igennem egne praktiske erfaringer samt myndighedsarbejde opnået et unikt kendskab til kravene til revisionsvirksomheders kvalitetsstyringssystemer, revisors kvalitetsstyring af erklæringsopgaver, og fortolkningen heraf, samt Erhvervsstyrelsens praktiske gennemførelse af kvalitetskontrollen. Martin har endvidere omfattende undervisningserfaring.

 

Undervisningsform

En kombination af indlæg, diskussion og praktiske eksempler. Med baggrund i Erhvervsstyrelsens seneste redegørelse, lægges der vægt på inddragelse af en række eksempler i undervisningen til diskussion.


Del til:

Medlemsfordele

Med et medlemsskab får du bl.a.

Et politisk talerør
Analyser og surveys
Rabat på kurser

Bliv medlem af FSR

Tilmeld dig nu