Revisors ansvar og ansvarsforsikring i praksis - Webinar med Marsh og HDI

Kurset giver et praksisnært overblik over revisionsansvarets forsikringsmæssige og erstatningsretlige rammer. Deltagerne introduceres til ansvarsforsikringens dækningsområde og typiske undtagelser samt de forhold, der kan medføre erstatningsansvar for revisor. Gennem konkrete skadeeksempler fra praksis belyses risici og faldgruber i revisionsarbejdet. Kurset indledes med en introduktion til service-setup og værdien af et tæt samarbejde med Marsh.


Formål

Formålet med kurset er at styrke revisors forståelse for eget ansvar og de forsikringsmæssige rammer, der knytter sig hertil. Kurset skal give deltagerne et solidt grundlag for at identificere, forebygge og håndtere ansvarssituationer.

Målgruppe

Kurset henvender sig til statsautoriserede og registrerede revisorer samt andre rådgivere og ledere i revisionsvirksomheder, der arbejder med eller har ansvar for revisionsopgaver og professionelt ansvar.

Indhold

På kurset kommer vi blandt andet ind på emner som:

  • Introduktion til service-setup og samarbejdet med Marsh
  • Revisors erstatningsretlige ansvar – hvornår og hvordan ansvar kan opstå
  • Ansvarsforsikringens dækningsområde og typiske dækningsundtagelser
  • Hvornår og hvordan skal skader anmeldes?
  • Gennemgang af centrale skadeeksempler fra revisionspraksis
  • Betydningen af revisors aftalegrundlag

Udbytte

Efter kurset har deltagerne opnået:

  • En overordnet forståelse af revisors erstatningsansvar og de mest almindelige risikosituationer
  • Indsigt i, hvordan ansvarsforsikringen fungerer i praksis
  • Kendskab til centrale skadeeksempler og læring heraf
  • Forståelse for betydningen af aftalegrundlag og ansvarsbegrænsning
  • Viden om, hvordan et tæt samarbejde med Marsh kan styrke risikostyring og håndtering af skader

Format/Undervisningsform

Kurset afholdes som et live webinar af 60 minutters varighed. Undervisningen består af et struktureret oplæg kombineret med praksisnære eksempler og løbende involvering af deltagerne via spørgsmål.

Underviser

Fra Marsh:

Lars Hedegaard

Fra HDI:

Bianca Fuursted Hansen, advokat/claims handler

Marie-Louise Michaelsen, advokat/claims handler


Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
1 person forklarer en anden at hvis du er ansat i en medlemsvirksomhed, så kan du blive interessemedlem gratis
Læs mere