Update - anti-hvidvask!

Bliv opdateret på seneste nyt inden for kravene i hvidvaskloven og den praktiske efterlevelse heraf, samt Erhvervsstyrelsens tilsynspraksis, når statsautoriseret revisor, og medlem af FSR - danske revisorers hvidvaskudvalg, Martin Samuelsen fra virksomheden Inspicio, den 29. april sætter spot på hvidvasklovens krav og den praktiske efterlevelse heraf. 


Webinaret giver dig en generel update på hvidvaskområdet. Endvidere vil Martin komme ind på de foranstående ændringer i hvidvaskloven medført af den nye lovpakke som vedtaget af EU. Hvad du som revisor kan vente af de mest centrale foranstående ændringer, og hvordan du bedst kan forberede dig herpå som omfattet af hvidvaskloven, vil blive drøftet.

OE-timer

Webinaret giver 1 OE time inden for anden relevant lovgivning og faglig standarder.

Underviser

Vores underviser på kurset er statsaut. revisor Martin Samuelsen, der er indehaver af Inspicio ApS, der leverer rådgivning og konsulentbistand til revisionsbranchen og andre relevante aktører om kvalitetsstyring, revisionskvalitet- og effektivitet, regelefterlevelse (compliance) af hvidvaskloven og revisorloven, samt andre revisionsfaglige forhold. Martin er medlem af hvidvaskudvalget i FSR. 

Martin er en meget erfaren underviser, der evner at formidle kompliceret stof på en forståelig og praktisk måde.


Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
1 person forklarer en anden at hvis du er ansat i en medlemsvirksomhed, så kan du blive interessemedlem gratis
Læs mere