Bliv opdateret på den seneste udvikling i regler og praksis inden for regnskab. Kurset er målrettet SMV-revisor. På vores Ajour!-kurser får du otte timers efteruddannelse på et fysisk kursus, hvor du også møder kollegaer fra branchen.
Ajour!-serien kommer omkring emnerne revision, regnskab, skat & moms, selskabsret, hvidvask og uafhængighed. Serien er målrettet SMV-revisor, og fokuserer på den praktiske anvendelighed af undervisningen. Læs mere på fsr.dk/ajour.
Ajour! Regnskab sørger for, at du bliver ajourført på aktuelle emner i årsregnskabsloven m.v. Der lægges vægt en praksisnær forståelse på de områder, der fylder mest i den aktuelle regnskabsaflæggelse – både i resultatopgørelsen, balancen og noterne med fokus på håndtering af skøn og usikkerheder, nedskrivningstest osv. osv. Undervisningen vil være understøttet af praktiske eksempler og cases.
Fokus på det faglige og det praktisk anvendelige
På Ajour! Regnskab præsenteres du for de mest aktuelle emner, der rammer SMV-revisors bord. Derfor vil det detaljerede kursusprogram først blive fastlagt umiddelbart inden afholdelse i efteråret. Kurset vil inderholde:
- Ajourføring med de væsentligste ændringer og opdateringer inden for regnskab
- Praktisk gennemgang og erfaring med løsning af regnskabsmæssige problemstillinger
- Gode råd til regnskabsaflæggelse med afsæt i din hverdag
I tæt dialog med vores undervisere sørger vi naturligvis for, at undervisningen indeholder aktuelle emner, og at der er tilstrækkelig variation i kursets indhold fra år til år.
Undervisningsform
Kurset er en kombination af indlæg, diskussion, cases og eksempler.
OE-timer
Kurset giver dig otte OE-timer inden for området Anden relevant lovgivning og faglige standarder.
Underviserteam
Der er to undervisere med på hvert af vores Ajour! Regnskab-kurser. Det er statsautoriseret revisor Steen Dahl Andersen og statsautoriseret revisor Niels Kristian Tordrup Mørk, som er nogle af landets bedste undervisere inden for regnskabsområdet, og som udmærker sig ved deres evne til at formidle kompliceret stof på en forståelig og praktisk anvendelig måde.Steen og Niels Kristian betjener selv SMV-segmentet og kender til de praktiske udfordringer som SMV-revisor står overfor i det daglige.
Deres undervisning er værdsat af vores kursister for at være praktisk anvendelig og løsningsorienteret, samtidig med at den er spændende og i øjenhøjde.
Steen og Niels Kristian har undervist for os i mange år og er begge partnere i Piaster Revisorerne.
Afvikling over hele landet
Vi afvikler dette kursus på fem lokationer i Danmark i perioden september til december 2026. Det giver dig mulighed for at deltage, når og hvor det passer dig bedst.