Ulovlige kapitalejerlån giver dobbeltarbejde

Tekst/ Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Har en virksomhedsejer taget et ulovligt kapitalejerlån på over 20.000 kroner, er det Erhvervsstyrelsens holdning, at der vil være tale om et ikke uvæsentligt forhold, hvor revisor skal give oplysninger om ledelsesansvar på årsregnskabet, når det gælder regnskaber, der revideres, eller hvor der afgives erklæring om udvidet gennemgang.

Men herudover skal der også ske underretning til Hvidvasksekretariatet hos den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet, NSK. Det gælder, selvom der er tale om små beløb eller måske ligefrem en fejl, der først senere er blevet berigtiget. De nyeste tal fra Finanstilsynet viser, at revisorerne tager underretningerne alvorligt. De seneste tre år, hvor alvorlige sager og nye vejledninger har givet øget fokus på hvidvask, er antallet af underretninger nemlig steget fra godt 20 om året til 2.000. To tredjedele af dem omhandler ulovlige kapitalejerlån.

Det må kunne gøres nemmere

Robert Fosbo er formand for Hvidvaskudvalget i FSR – danske revisorer. Han anerkender vigtigheden af, at hans fagfæller aktivt skal tage del i at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, herunder også skatte- og momsunddragelse. Men højt på ønskelisten står nogle mindre tunge og tidskrævende administrative processer.

”Vi har jo som revisorer fået trukket et regelsæt ned over os, blandt andet fra EU’s side. Det har naturligvis en årsag, og jeg køber præmissen om, at vi som godkendte revisorer skal medvirke til at forebygge og herunder foretage underretninger til Hvidvasksekretariatet. Ligesom alarmklokkerne selvfølgelig skal ringe, hvis vi har den mindste mistanke om forsøg på hvidvask eller terrorfinansiering – herunder skatte- og momsunddragelse, som vi ikke er i stand til at afkræfte. Man skal huske på, at godkendte revisorer har en særlig indsigt i deres kunders aktiviteter, men varetager ikke transaktioner på kundernes vegne på samme måde, som banker gør. Men det må kunne gøres nemmere og smidigere, end det er tilfældet i dag, hvor vi bruger en masse ressourcer på at håndtere åbenlyse ulovlige kapitalejerlån, såsom at sikre korrekte oplysninger i regnskaber og påtegninger, der sendes ind til Erhvervsstyrelsen, samtidig med at vi foretager underretninger til Hvidvasksekretariatet,” siger Robert Fosbo.

”Det kan virke som et tungt system, og mange godkendte revisorer føler, at de bliver brugt som myndighedernes forlængede arm. Desuden står ressourcerne måske slet ikke mål med, hvad myndighederne reelt får ud af indsatsen. Jeg er overbevist om, at det kan lade sig gøre at skabe et enklere administrativt system, hvis man har fokus de rette steder” siger Robert Fosbo, der mener, at der er flere parametre at skrue på for at målrette indsatsen og skabe en mere smidig proces.

Fokus på problemerne

Først og fremmest giver det mening, at myndighederne har fokus der, hvor problemerne er størst. Og det er næppe hos kunder, der vælger at have en godkendt revisor tilknyttet, mener han.

”Med de seneste lovændringer er der blandt andet indført krav om, at virksomheder inden for visse brancher skal have en godkendt revisor tilknyttet. Det er jo et signal om, at der er behov for at sætte ind overfor visse risikofyldte brancher – ikke kun i forhold til hvidvaskområdet, men også i andre sammenhænge – og at vi som godkendte revisorer er med til at skabe en vis sikkerhed for omverdenen. Det er positivt, og det giver rigtig god mening at fokusere på de virksomheder, der ikke har eller har haft tilknyttet en godkendt revisor frem for at fokusere på det åbenlyse som eksempelvis ulovlige kapitalejerlån, hvor Erhvervsstyrelsen allerede får oplysninger via de indsendte årsregnskaber,” siger Robert Fosbo, der også ser et andet argument pege i samme retning.

”Som det er i dag, skal vi straks underrette Hvidvasksekretariatet, når vi konstaterer et ulovligt kapitalejerlån. Også selvom lånet kort tid efter bliver berigtiget og tilbagebetalt. Og det gælder også de situationer, hvor det er opstået som følge af en fejl og ikke er et decideret forsøg på unddragelse. Ofte konstaterer den godkendte revisor først det ulovlige kapitalejerlån, når regnskabet skal udarbejdes og erklæres. Her kunne en pragmatisk løsning være, at underretninger undlades, hvis årsregnskaber indeholder relevante oplysninger. Jeg er selvfølgelig godt klar over, at der er et tidsmæssigt perspektiv at tage hensyn til – nemlig tidspunktet hvor lånet er optaget, tidspunktet hvor en godkendt revisor konstaterer forholdet og tidspunktet for offentliggørelse af årsregnskabet. Men igen: Skab fokus der, hvor problemerne ligger, og hvor der ligger bevidste forsøg og handlinger bag frem for situationer, hvor der er tale om fejl eller åbenlyse forhold, der automatisk kommer til myndighedernes kendskab.”

I Erhvervsstyrelsen har man forståelse for, at regelsættet kan opleves tungt, påpeger vicedirektør Jørgen Wissing Jensen i et skriftligt svar til SIGNATUR.

”Det er en stor og vigtig opgave, man har valgt at tildele revisorerne på dette område. Men det har man, fordi revisorerne har en helt unik mulighed for at hjælpe med at løse den fælles samfundsopgave, det er at forebygge og bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Risikoen ved de ydelser, som leveres af både godkendte og ikke-godkendte revisorer, er – i hvidvask sammenhæng – den samme. Derfor indgår såvel de godkendte som de ikke-godkendte revisorer i Erhvervsstyrelsens risikobaserede tilgang,” skriver han og tilføjer:  

”Erhvervsstyrelsens tilsyn er risikobaseret – det vil sige, at vi fokuserer vores indsats på de områder, hvor risikoen er størst. Det gælder også på hvidvaskområdet, som spørgsmålet om underretning om ulovlige kapitalejerlån relaterer sig til.”  

Skab en bagatelgrænse for ubetydelige beløb 

En bagatelgrænse for, hvornår Hvidvasksekretariatet skal underrettes, er et andet af de parametre, som Robert Fosbo ser en mulighed for at justere på.

”Når der er sat en bagatelgrænse på 20.000 kroner for, hvornår en revisor skal give oplysninger herom i påtegningen på et regnskab, så giver det naturligt nok anledning til først og fremmest at se på, om Erhvervsstyrelsen selv kunne håndtere den administrative proces, når revisors underretning i mange situationer nok alligevel ender på styrelsens bord.” siger Robert Fosbo, der ser god grund til at drøfte, om det kunne være muligt også at sætte en bagatelgrænse for underretninger til Hvidvasksekretariatet.

”Men det er også vigtigt at have for øje, at du som revisor skal underrette Hvidvasksekretariatet om beløb, som man ellers ville opfatte som ubetydelige. Jeg er klar over, at det er en svær balance, da en underretning om selv mindre beløb kan få nogle alarmklokker til at ringe hos Hvidvasksekretariatet, hvis de har modtaget underretninger om samme person eller virksomhed i andre sammenhænge. Men spørgsmålet er, om det reelt gør den forskel, som myndighederne gerne vil have, og om myndighederne får det ud af underretningerne, som de ønsker,” siger han.

Erhvervsstyrelsen har forståelse for, at det kan være svært at se fornuften i, at oplysningerne tilgår myndigheder fra flere forskellige steder. Eller at der skal underrettes om alt – for eksempel de små kapitalejerlån.

”Men i forhold til underretninger på hvidvaskområdet er der imidlertid ikke mulighed for en vurdering af væsentlighed. Har man en mistanke, skal man underrette. Og ikke vurdere væsentlighed eller et eventuelt ansvar,” skriver Jørgen Wissing Jensen til SIGNATUR.

”Hele pointen med at underrette til Hvidvasksekretariatet er, at alle underretninger samles ét sted, hvor Hvidvasksekretariatet kan sammenstille og analysere den samlede mængde informationer og se mønstre og sammenhænge på tværs af virksomheder og personer, som man ellers ville have meget svært ved at opdage. Det er vigtigt, at de underretningspligtige – særligt revisorerne – har hvidvaskbrillerne på, når de udfører deres arbejde for kunderne. Det er ikke gjort med underretninger om ulovlige kapitalejerlån. Det er særligt kundernes aktiviteter, som revisorerne skal være opmærksomme på. Her har revisorerne en unik indsigt i deres kunders forretning, og det er vigtigt at videregive oplysninger, hvis der er en mistanke, de ikke kan afkræfte,” skriver han. 

Et forenklet underretningssystem, tak!

Endelig står det højt på Robert Fosbos ønskeliste at få et hurtigere og forenklet system til underretninger.

”I dag sker underretningen som en manuel proces for mange revisorer, hvor du logger ind, giver oplysninger om forholdene, oplysninger om parter, aktivitet og transaktioner, beskriver din mistanke eller om det konstaterede forhold. Det tager tid. En time for den uøvede og lidt mindre for den øvede. Hertil kommer forberedelse og grundlaget for underretningen. Ja, det er krævende, og jeg er sikker på, at mine kolleger langt hellere ville bruge tiden på at udvikle forretningen og betjene deres kunder. Men det kan være en svær øvelse i en verden, hvor compliance og regelefterlevelse fylder mere og mere.”

SIGNATUR har forelagt Robert Fosbos forslag til en forenkling af underretningssystemet for Hvidvasksekretariatet, der i et skriftligt svar fortæller, at der ikke er mulighed for at ændre grundopsætningen af det it-system, der anvendes i det meste af verdenen – herunder også af de danske myndigheder. Men samtidig skriver sekretariatet:

”Ved udfyldelse af webformularen og indsendelse sammenstilles dataet efterfølgende i Hvidvasksekretariatets database og giver værdifuld mulighed for at analysere på tværs af data.”