Aldrig planer – men altid i gang

Tekst/ Martin Christiansen, freelancejournalist
Foto/ Christian Klindt Sølbeck, fotojournalist

Hans Christian Andersen formulerede engang det berømte fyndord: ”At rejse er at leve”. En sætning, som eventyrforfatterens bysbarn, revisor og cand.merc.aud., Christina Randa Hvid, har taget til sig. Heldigvis for hende deler hendes mand passionen for at rejse. Så for omkring halvandet år siden pakkede de deres hus ned – og rejste til Nuuk med deres to sønner på henholdsvis to og otte år. Hun fik arbejde på Grønlands Revision som revisor, da Grønlands største revisionsfirma kontaktede hende via LinkedIn. Før arbejdede hun for Baker Tilly Denmark i Odense.

"Jeg kan godt lide at rejse og at opleve nye kulturer, og særligt kombinationen af at rejse og arbejde på samme tid tiltaler mig en del, forklarer den 36-årige fynske revisor, som fik opsparet en del rejselyst under corona-perioden."

Derfor var det ikke svært at træffe det arktiske valg, da hun fik tilbuddet:  

"Vi har tidligere været i Melbourne i Australien, hvor jeg også arbejdede som revisor, og den oplevelse ville vi meget gerne prøve igen som familie", fortsætter hun.

Tålmodighed er en dyd

Lighederne mellem et dansk og grønlandsk revisionskontor er mange. Lovgivningen er næsten identisk, sproget er dansk, og størstedelen af revisorerne er fra Danmark. Kun en enkelt elev og assistent er grønlændere i revisionsafdelingen.

"På den måde er det arbejdsmæssigt ikke det store skift. Forskellene oplever jeg nok mest, når jeg er ude hos kunder", forklarer Christina Randa Hvid.

Hun nævner som eksempel et klientbesøg hos en erhvervsdrivende i Ilulissat, hvor hun havde revisionskontorets grønlandsktalende revisorassistent med:

"Selvom vore klienter generelt forstår og taler dansk, føler de sig mere trygge, hvis de også har mulighed for at udtrykke sig på deres modersmål. Hvilket jo er helt naturligt! Og derudover får man løst langt flere problemer, når man står ansigt-til-ansigt. Generelt får man i Grønland bare løst langt flere problemer mundtligt end skriftligt", forklarer Christina Randa Hvid.

I Danmark oplevede hun til tider et pres fra kunderne i den travle regnskabsaflæggelsestid om foråret, hvor de gerne vil have deres reviderede regnskab hurtigst muligt. Heroppe er det nærmest modsat:

"Her er det mere ’Ajunngilaq (det er ok). Du sender bare regnskabet, når du er færdig. Helt generelt er grønlændere bare mere tålmodige end os danskere. Omvendt betyder det også, at det kan trække ud, hvis revisionskontoret har brug for oplysninger fra klienten. For eksempel hvis vejret er godt, så vil de hellere ud at sejle end at sidde på en kontorstol", lyder det uddybende fra Christina Randa Hvid.

Bureaukrati forsinker indkøring

Den grønlandske tålmodighedsprøve blev Christina Randa Hvid sat på, lige da hun kom derop med sin familie. En af de første opgaver var at få familien indskrevet i de offentlige registre, herunder ikke mindst at få indskrevet de to sønner i henholdsvis vuggestue og folkeskole.

"Det tog en hel uge at få min søn tilmeldt en folkeskole, da jeg måtte rykke dem flere gange, indtil jeg fik at vide, hvilken afdeling jeg skulle henvende mig til", fortæller Christina, som dengang var lettere overrasket.

Overraskelsen blev ikke mindre, da hun blev oplyst om, at der var seks til otte måneders ventetid for at få en vuggestueplads til hendes yngste søn på to år. Sagsbehandleren opfordrede hende til at finde en privat dagplejemor til sønnen. Hun fortsætter:

"De er private, men det er muligt at betale kontant, men der er ingen kontrol fra kommunens side, da de godt ved, at alternativet er værre."

Selv blandt kommunens ansatte er der en vis erkendelse af, at bureaukratiets kringelkroge kan være udfordrende. Da hun af en sagsbehandler blev sendt videre til børne- og ungeafdelingen, blev anvisningen ledsaget af kommentaren ”Held og lykke!” efterfulgt af et smil. Underforstået: Det bliver ikke nemt!

Oplevelsen har revideret hendes egen oplevelse af den danske offentlige administration, hvor hun må erkende, at man er forvænt som dansker.

Børnenes trivsel er afgørende

Inden familien tog til Nuuk, havde Christina og hendes mand besluttet sig for, at de ville prøve deres nye arktiske destination af i hele 12 måneder. De var godt klar over, at der undervejs ville komme nogle bump, men de ville give deres nye tilværelse i Grønland en fair chance. Særligt deres to børns trivsel er i højsædet.

"Vores ældste søn havde i begyndelsen nogle udfordringer med sin klasse, da undervisningen foregår på grønlandsk, og grønlandske børn er mere fysiske over for hinanden, end han var vant til i Odense. Det tog lige lidt tid, inden han vænnede sig til den nye stil", forklarer revisoren med en vis moderlig bekymring.

Til gengæld er hun glad for, at han har fundet sig en vennekreds, som han har det godt med.

Mere tid sammen som familie

Det er typisk for mange danskere, der vælger at opholde sig i Grønland, at de knytter venskabelige bånd med deres kolleger på arbejdspladsen, og hvis de kommer derop med børn, at deres børns venners forældre også bliver de personer, som de ses med i fritiden. Det gælder også for Christina Randa Hvid og hendes familie.

"Det har været en dejlig nem måde at få en ny omgangskreds på, da det var hårdt at forlade sine gamle venner og familier", siger en tilfreds nuumioq/Nuuk-boer.

I deres fritid bruger parret naturen så meget, som det er tidsmæssigt muligt, også gerne med deres venner. Ikke mindst på lange gåture i fjeldet og sejlads i Nuuks dybe fjordsystem, hvor de jævnligt også kaster fiskesnøren ud for at hive et par ørreder indenbords.

"Som familie har vi meget mere tid og gør flere ting sammen, end da vi var i Danmark. Det er superskønt, kommer det begejstret fra det rejseglade familiemenneske, som fortsætter: Jeg oplever, at jeg har haft meget mere tid med min yngste søn i hans første år, end da hans storebror havde samme alder. Det er fantastisk. Vi lægger aldrig planer, men der er altid noget at lave."

Du kommer bare

Den grønlandske kaffemik-tradition er ifølge Christina Randa Hvid et megagodt koncept. Når man bliver inviteret til en kaffemik, behøver man ikke at give besked, om man kommer eller ej. Man dukker bare op inden for et givent tidsrum, og det forventes ikke, at man er der meget længere end en halv times tid.

"Kaffemiktraditionen afspejler meget godt grønlændernes uformelle og umiddelbare væremåde, hvor der er plads til alle", kommer det smilende fra Christina, som også få gange har bidraget med kager, når venner eller kolleger inviterer til kaffemik.

Hendes debut som kaffemik-værtinde bliver, når hendes sønner fylder år. Det sker senere på året.