Deloitte-partner om stigende regulering: ”Myndighedernes fortolkning af hvidvasklovgivningen er gået for vidt”

/Tekst af Nadia Maja Bech, journalist, Dansk Erhverv

Den startede som en almindelig bogstørrelse på cirka 500 sider. I dag fylder den tre store bind.

Siden Revisorhåndbogen blev udformet første gang for mere end 40 år siden, er den vokset betydeligt. Således er der kommet væsentligt flere regler, revisorer skal efterleve.

Jan Bo Hansen, statsautoriseret revisor, partner og etikchef i Deloitte, var med til at udforme de internationale revisionsstandarder i 2000-2008. Foruden en række præciseringer og en håndfuld nye regler er der ikke sket væsentlige ændringer i standarderne.

Men ser man på den generelle lovgivning derimod, er der kommet en del nye krav til revisorerne, og det gør det dyrere at drive revisionsvirksomhed.

”Den lovgivning, som revisorer skal efterleve, er blevet en del mere omfattende gennem årene. Som udgangspunkt bliver det sværere for revisionsvirksomheder at sikre, at man lever op til alle regler. Og fordi man skal bruge flere ressourcer på at leve op til et øget regelsæt, bliver det dyrere at drive revisionsvirksomhed,” siger han. 

Revisorhåndbogen er vokset gennem årene, siden den første udgave så dagens lys i 1982.

Potentiale for forenkling

Når Jan Bo Hansen betragter mængden af lovgivning, ser han da også grund til at undersøge mulighederne for at forenkle de mange krav. Men at forenkle lovgivningen på revisionsområdet er ikke lige til, understreger han. For det er svært for et lille land som Danmark at afvige væsentligt fra de internationale spilleregler, som danske revisorer er underlagt.

”Jeg synes hele tiden, at man bør kigge på, om reguleringen kan gøres mindre bebyrdende. Lige præcis på revisionsområdet er det dog vanskeligt, fordi vi er underlagt de internationale revisionsstandarder. Så det vil kræve, at vi melder os ud af det internationale samarbejde, og så bliver man nødt til at sætte noget andet ind i stedet,” siger han.

Selvom det er svært at forenkle regler, der hører under international lovgivning, ser han alligevel et potentiale på uafhængighedsområdet.

”Uafhængighedsreglerne er i sig selv kompliceret, og som revisor skal man ofte forholde sig til flere forskellige regelsæt, herunder IESBA/IESBA PIE-reglerne, EU-PIE-reglerne og SEC-reglerne. Og da reglerne har en afsmittende effekt i store koncerner, kan det ofte være meget kompliceret at sikre, at alle relevante regler er overholdt,” siger han.

Samtidig anfægter Jan Bo Hansen detaljegraden i, hvilken forretningsmæssig forbindelse revisor kan have til sine kunder. For eksempel er revisor i konflikt med uafhængighedsreglerne, hvis vedkommende har en ejerandel på fem procent eller mere i en unoteret virksomhed, hvor bare én af revisionskunderne har en tilsvarende ejerandel, forklarer han. Det betyder, at revisor kan blive dømt for en investering på få tusinde kroner.

”Her kunne jeg godt savne en regulering, som mere er baseret på en vurdering af forholdets væsentlighed for revisors uafhængighed,” siger Jan Bo Hansen.

Større forståelse for praksis

Men der er også områder, hvor Danmark er gået videre end EU-kravene – for eksempel på hvidvaskområdet. Her kunne man især gøre reguleringen – eller i det mindste myndighedernes fortolkning af den – mindre byrdefuld, pointerer han.

”Jeg synes, at myndighedernes fortolkning af hvidvasklovgivningen er gået for vidt. De har en meget restriktiv fortolkning af hvidvaskreglerne, og kravene øges hele tiden.”

Forhold, som myndighederne tidligere har accepteret som værende tilstrækkeligt dokumenteret og undersøgt, er pludseligt ikke længere tilstrækkelige, forklarer han og nævner som eksempler kravene til beskrivelse af kundens formål og tilsigtede beskaffenhed samt vurderingen af, hvorvidt der er tale om kontantvirksomheder.

”Nogle gange bliver deres tilgang til at udøve tilsyn med, hvordan man implementerer kravene, relativt firkantet. De kunne godt have en større forståelse for, hvordan tingene fungerer i praksis ude i virksomhederne,” lyder det fra Jan Bo Hansen, der fortsætter:

”For eksempel kunne myndighederne lave flere skøn i stedet for at have en sort/hvid checkliste, som efter min opfattelse ofte danner grundlag for en tilsynskontrol. Hvis man har en meget detaljeret tjeklistetilgang, er det nemmere for tilsynsmyndighederne at sige sig fri for at blive kritiseret. Men det bliver med en mere firkantet tilgang, hvor selv de mindste detaljer i lovgivningen skal være dokumenteret og efterlevet, og det er byrdefuldt for virksomhederne.”

Flere regler

Selvom lovgivningen kunne simplificeres på flere områder, forventer Jan Bo Hansen imidlertid, at udviklingen bevæger sig i den modsatte retning.

”Jeg er bange for, at mængden af regler vil blive ved med at vokse. Vi slipper ikke for at se nye skandaler, og hver gang der kommer en ny skandale, er lovgivers måde at tilgå den på og vise handlekraft at lave opstrammet eller ny regulering. Og jeg tror desværre ikke, at vi – selv med en meget detaljeret regulering – undgår de her skandaler,” siger han.