En ny regering bør styrke tilliden mellem myndigheder og virksomheder

Debatindlægget er bragt i Børsen den 21. april 2026

Tillid i samfundet er ikke kun godt for vores trivsel. Tillid er også en fordel for erhvervslivet og dermed vores velstand.

Hvis vi oplever, at kriminelle slipper af sted med forbrydelser, så svækker det tilliden i samfundet. Men det er også ødelæggende for borgernes tillid til staten, hvis lovgivningen er uklar, eller hvis de administrative byrder på virksomheder og borgere kommer ud af proportioner med formålet.

Tillid kan ikke erstatte kontrol. Kontrol er tværtimod nødvendig for at styrke tilliden til, at ting går rigtigt for sig. Men kontrollen skal være målrettet, proportional og risikobaseret. For ellers vokser de administrative byrder, beslutningsprocesserne forlænges, og virksomhederne tvinges til at bruge flere ressourcer på compliance frem for innovation og vækst.

Det svækker virksomhederne i en tid, hvor vores konkurrenceevne allerede er under pres fra mange sider.

Derfor bør et nyt regeringsgrundlag indeholde klare målsætninger for at styrke tilliden mellem myndigheder, virksomheder og alle borgere.

Dialog frem for påbud

Inden for hvidvasklovgivningen ser vi eksempler på, at de administrative byrder for virksomhederne er kommet ud af proportioner med det vigtige formål, som lovgivningen har.

Byrder, som i sidste ende ender hos virksomhedernes kunder. Hvidvaskloven har til formål at forebygge hvidvask og terrorfinansiering samt beskytte det finansielle system mod økonomisk kriminalitet.

En række aktører, som bl.a. omfatter banker, advokater, spiludbydere, ejendomsmæglere, bogholdere og revisorer, er omfattet af hvidvaskloven og har fået til opgave at hjælpe myndighederne med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Hvidvask og terrorfinansiering er alvorlige trusler mod vores samfund, og det er et fælles ansvar at bekæmpe det.

Revisorbranchen er betroet en vigtig rolle i indsatsen for at bekæmpe og opdage mulig hvidvask, og det ansvar tager revisorerne på sig. Hvidvaskloven stiller en lang række krav til blandt andet revisorer om at kontrollere og dokumentere deres kunders identitet og være særligt opmærksomme på usædvanlige aktiviteter, herunder foretage underretninger til politiets hvidvasksekretariat, hvis revisor ikke kan afkræfte en mistanke om hvidvask. Det er en betydelig opgave for både revisorerne og deres kunder.

Lovgivningen er særdeles kompleks, og revisorer oplever, at der ikke er nok transparens om myndighedernes fortolkning af loven, og at det derfor ikke er gennemsigtigt, hvad der forventes af revisorerne. Samtidig oplever revisorerne, at myndighederne løbende strammer sin fortolkning af lovgivningen, uden at der er sket ændringer af
loven.

Revisorer oplever tilsynsbesøg, hvor de har fået indtryk af, at myndigheden fandt alt i orden – og er derfor blevet meget overraskede, når de senere har modtaget en afgørelse fra tilsynet med påbud eller sanktioner for forhold, som revisor ikke har været opmærksom på.

Når kravene samtidig er uklare, og myndighederne løbende skærper deres fortolkning, skaber det en meget usikker situation for revisorerne. For at kunne løfte den vigtige samfundsmæssige opgave, som er blevet betroet revisorerne, er der behov for, at der er mere tydelige regler og gennemsigtighed om myndighedernes fortolkning af
reglerne, og at der er en videndeling mellem myndigheden og revisor.

Revisorerne oplever, at det offentlige tilsyn har mere fokus på kontrol og sanktioner end på vejledning og læring. Det burde være en fælles opgave mellem myndighederne og revisorerne at arbejde sammen om lovens formål om at bekæmpe og opdage mulig økonomisk kriminalitet og hvidvask. Men desværre oplever mange revisorer, at de selv bliver mødt med mistillid i udførelsen af den betroede opgave.

Uklarhed er i sig selv en byrde

For mange revisorer er usikkerheden om fortolkning og tilsynspraksis netop den største udfordring. Risikoen for sanktioner betyder, at man vælger en defensiv tilgang med mere dokumentation og flere procedurer end nødvendigt. Ikke fordi det nødvendigvis styrker indsatsen mod hvidvask, men fordi konsekvenserne ved at gøre for lidt opleves som for store.

Det har klare omkostninger. Ressourcer bindes i formalia frem for kerneforretning og rådgivning, og professionel dømmekraft risikerer at blive skubbet i baggrunden til fordel for tjeklister.

En mere dialogbaseret forvaltning kan bidrage til at skabe en tillid, der sikrer bedre hvidvaskbekæmpelse. Naturligvis skal myndighederne sanktionere virksomhederne, når der er reelle mangler.

Men myndighederne bør først gøre klart for virksomhederne, hvad de forventer af dem, og virksomhederne bør have mulighed for at rette op, før fejlene får uforholdsmæssige konsekvenser.

På den måde kan tilsynet understøtte formålet med hvidvasklovgivningen: at identificere og forebygge reel økonomisk kriminalitet. Og samtidig værne om tilliden mellem myndigheder og virksomheder.

Bør sætte klare mål

Det er vigtigt at slå fast: Revisorer og andre erhvervsdrivende har et ansvar for at bidrage til bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering. Spørgsmålet er ikke, om de skal bidrage, men hvordan.

En ny regering bør sikre proportionalitet, risikobaseret regulering og tillid til faglighed. Hvidvaskindsatsen skal målrettes de områder, hvor risikoen reelt er størst, og tilsynspraksis skal være mere transparent.

Danmark har bygget sin velstand på tillid, forudsigelige rammevilkår og professionel ansvarlighed. Den styrke må ikke sættes over styr af regulering og tilsynspraksis, der erstatter dømmekraft med mistillid og tjeklister. Det gælder i kampen mod hvidvask, og det gælder i al myndighedsudøvelse. Vi skal værne om styrken i den danske
forvaltningskultur.

Opgaven for en ny regering er derfor klar: at sikre, at kontrol styrker – og ikke undergraver – tilliden mellem
myndigheder, virksomheder og samfund.