Er momsen det rette instrument til at nå de politiske mål?

Momsen på fødevarer skal sættes ned. I en bred politisk rammeaftale er der afsat 6 milliarder kroner fra og med 2028. Valgkampen og de nuværende regeringsforhandlinger har midlertidigt flyttet det offentlige fokus, men det ændrer ikke på, at en ekspertgruppe skal fremlægge forslag til den endelige model senest i slutningen af 2026.

Før valget fyrede debatten på alle cylindre, og motorrøgen tilslørede billedet. I FSR – danske revisorer mener vi, at der er behov for mere faglige og substantielle nuancer. Der er brug for et fundament af objektive data, som viser, at målet helliger midlet. Når det fundament er på plads, kan vi kigge på de systemtekniske krav til en model med differentierede momssatser.

Vores skattesystems overordnede formål er at sikre finansieringen af de fælles ydelser og investeringer, som samfundet er afhængigt af – sundhedsvæsen, uddannelse, social sikring og infrastruktur. Samtidig er systemet et redskab til at reducere økonomisk ulighed gennem omfordeling af ressourcer. Vi kommer heller ikke uden om, at skatterne spiller en væsentlig rolle i at påvirke adfærd gennem incitamenter.

Beslutningen om at indføre en model med differentierede momssatser på fødevarer er et meget omfattende eksempel på incitamentspolitik. Det politiske ønske er at nedbringe danskernes leveomkostninger. Visse partier ønsker samtidig at gøre det mere attraktivt for danskerne at vælge de sundere fødevarer som frugt og grønt.

Lad os fjerne røg og valgflæsk fra debatten, så der kan træffes en politisk beslutning på baggrund af solide fakta.

Det er et politisk valg at bruge netop det redskab – at adfærdsregulere gennem vores skattesystem. Det er der som sådan intet nyt eller overraskende i. Det overraskende ligger i, at man vælger momsen som instrument. Enhedsmoms har eksisteret i Danmark siden indførelsen af det danske momssystem i 1967. Et system, man ikke tidligere har haft et politisk ønske om at bruge til at adfærdsregulere.

Er momsen et egnet instrument til at nå de politiske mål? At få det grundigt belyst må være den klare førsteprioritet for ekspertgruppen, aftalepartierne og alle andre involverede beslutningstagere.

Blandt flere økonomer er der bekymring for, at den gennemsnitlige husstands samlede privatøkonomi kun påvirkes minimalt, da der er stor risiko for, at differencen absorberes i detailsektorens profitmarginer og de øgede administrative byrder.

Skatteministeriets egen rapport fra 2024 analyserede effekterne af differentierede satser på frugt og grønt. I rapporten skønnes det, at en familie med to voksne og to børn vil få 1.400 kroner ekstra mellem hænderne hvert år, hvis momsen på frugt og grønt sættes ned til 15 procent. I samme scenarie viser rapporten, at vi som samfund vil spare 25 millioner kroner i offentlige sundhedsudgifter.